Kampkunstcenter indvier nye lokaler

Næstved: Sidste år kunne foreningen fejre 30 års jubilæum, og nu har Sydsjællands Kampkunstcenter YIK.dk (Yo In Kan) taget et skridt, der vil glæde de godt 200 medlemmer.

- Vi har brugt hele juli måned på at sætte i stand og lave den nye dojo super lækker. I forbindelse med åbningen har vi åbent hus lørdag 6. august kl. 11-16. Alle er velkomne til at komme ned og se lokalerne på Hermansensvej 10, siger sensei Nikolaj Visti Jensen, der er leder og træner.

Mange stilarter

Kampsporten har mange forskellige stilarter. Der trænes karate, aikido, brazilian jui Jitsu, Muaythai, kung fu, sværdkunst, kobu-jutsu og MMA. Desuden er der børnehold Yo In Kan Kids i alderen 5-7 år.

- Der er mange fordele ved at træne kampkunst, alle disse kan som regel indføres under 3 hoved-grupper. Selvforsvar, personlig udvikling og forbedret helbred, fortæller Nikolaj Visti Jensen

Selvkontrol og balance

Det er ikke målet at slås eller vinde over andre, men er en metode hvori man kan udvikle selvkontrol, fysisk og mental balance, samt fælles udvikling gennem træning.

I Yo In Kan fastholder man den tradition, og slår fast af de tre hovedfordele for udøveren i træningen er: Selvforsvar, personlig udvikling og forbedret helbred.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...