Danmarks bedste makrelfisker blev fundet

Duften af fisk og havn smeltede i den bagende sol, da der var Makrelfestival på havnen på Odden. For niende gang holdt Danmarks Lystfiskerforening den skællede festival, som havde trukket 53 fiskende teams til. Der var noget at leve op til, for året før, havde vinderen trukket en kæmpe makrel i land på over 1.4 kg. Så vildt gik det ikke for sig i år. Lørdag eftermiddag var den største fisk kun på 927 gram, men allerede kort tid efter, kom der friske fisk på førerpladsen. Først 1.008 gram og så 1.089 gram. Men heller ikke de kunne holde sig i front. Vinderen nåede helt op på 1.197 gram og var fanget af Henrik Hansen fra båden Miss Quick.

De frivillige fra Odsherred Sportsfisker, som sørgede for at alt gled som smurt i olie, var fulde af begejstring efter det, de kaldte en “fuldstændig fantastisk weekend”.

Stemningen var da osse helt i top både lørdag og søndag. Vejrguderne var i hopla, så sensommerens sidste gæster måtte huske solcremen, hvis de ikke ville blive rødspætterøde. Mens børnene hyggede sig med krabbevæddeløb og studier af fisk, dyr og tang i det lille bassin, drak de voksne fadøl og slappede af i de idylliske kulisser.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...