Brønshøj-Husum har den højeste andel af mennesker, som lever i relativ fattigdom ud af Københavns 12 bydele med et lokaludvalg. Det viser en ny datapakke som Den tværgående analyseenhed i Københavns Kommune netop har lavet til Brønshøj-Husum Lokaludvalg.
3,6 procent af borgerne i 2700 lever i fattigdom. Det kommunale gennemsnit er på 2,0 procent. En borger er fattig, hvis denne i de seneste tre år er defineret som relativt fattig ud fra Danmarks Statistiks definition, at personens ækvivaleret disponibel indkomst er under 50 procent af medianindkomsten. Medianindkomsten i Danmark i 2020 er ifølge Danmarks Statistik årligt 264.594 kr.
Fordi der ifølge denne definition er flest fattige i Brønshøj-Husum, er den naturlige konsekvens også, at der er flest fattige børn her. Andelen af personer under 18 år som er fattige, er 4,7 procent mod resten af byens 2,2 procent.
Konsekvenser
Det har konsekvenser at have en barndom som er præget af fattigdom, fortæller seniorforsker, ph.d., cand.scient.oecon. ved VIVE Rune Vammen Lesner
- Der er forskning som viser, at mennesker som er 30 år og oplevede fattigdom i deres barndom har et job med en lavere løn og et job med mere jobusikkerhed. De har også oftere en kortere uddannelse ligesom færre af dem har en partner, når de er 30, peger Rune Lesner på.
I den eksisterende forskning fandt han og en kollega i 2020 en række konsekvenser af fattigdom. Det har især negativ indvirkning på kriminalitet, psykisk sundhed, uddannelse og det efterfølgende arbejdsliv.
Ét ekstra års fattigdom i løbet af barndommen, sænker den indtægt, man opnår som voksen, med 2,2 procent. Desuden forkortes uddannelseslængden hos barnet i gennemsnit med en måned.Men det kan også blive sværere for barnet at få de muligheder.
- Familier, som er under pres på grund af økonomi, har sværere ved at investere i barnet med opmærksomhed. Der kan opstå en stress mellem de voksne og mellem barnet og de voksne, som kan gå ud over barnets immunsystem og indlæringsmuligheder. Det har også betydning med ordentlige læremidler som en god skoletaske og bøger i hjemmet. Børn bevæger sig i en social kontekst, hvor det har en betydning om man har en cykel, en mobiltelefon eller går til fritidsaktiviteter. Det kan give social eksklusion, fortæller han.
Arbejdsmarkedet
Formand for Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Christoffer Rosenkrands, har også haft mulighed for at se datapakken. Det som springer ham i øjnene er, at halvdelen af borgerne i Brønshøj-Husum står uden for arbejdsmarkedet.
- Det er ikke overraskende at her bor flest mennesker som defineres som fattige, hvis man ser på de øvrige tal. Det tal som chokerer mig mest, er at halvdelen af borgerne her er uden for arbejdsmarkedet. Det tal ville jeg have gættet på var 30 procent, hvis du havde spurgt mig for en uge siden, siger han.
Christoffer Rosenkrands påpeger, at den høje andel af borgere uden for arbejdsmarkedet kan påvirkes af to tal, hvoraf det ene optræder i datapakken. Nemlig andelen af almene boliger som er højere i Brønshøj-Husum sammenlignet med hele København.
- Det hænger sammen med at vi har fleste almene boliger og her har de råd til at bo. Det er også derfor at vi fodslæbende er gået med til at lave den bro over Vestvolden fordi konsekvensen ellers var, at der skulle rives ned eller sælges fra i Tingbjerg. Og så ville de mennesker ikke have råd til at bo der. De ville blive skubbet helt ud af kommunen, for der er jo ikke 100 ledige, almene boliger i København, siger Christoffer Rosenkrands.
Derudover kan kommunens seks plejecentre i Bystævneparken spille ind, da man må antage at disse borgere står uden for arbejdsmarkedet.
Offentlig transport skal forbedres
Hvilke muligheder er der så for at ændre lokalt på antallet af mennesker som ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet? For nogles vedkommende kan det være svært at ændre men lokaludvalgsformanden ser alligevel en arbejdsopgave.
- Det er rigtig svært at ændre på, for de fleste er på en ydelse, som er fastlagt af Folketinget - det kan kommune ikke ændre på. Det vi kan, er at sørge for at det er så let som muligt at komme i beskæftigelse. Det kan være ved at sikre bedre offentlig transport, så det bliver muligt at tage et arbejde, som ligger i den anden ende af byen. Det kan vi arbejde på og det satser vi på.
Lokaludvalget skal ved sit første møde efter at være blevet konstitueret, arbejde med bydelsplanen som sætter retningen for de næste fire års arbejde. Datapakken er første skridt, hvor udvalget tilsammen får viden om hvilken bydel hele Brønshøj-Husum er.

Datapakkerne udarbejdes af Økonomiforvaltningen hvert fjerde år i forbindelse med, at der konstitueres nye lokaludvalg. Nøgletallene udgør fakta, som kan danne baggrund for lokaludvalgets mål, strategier og øvrige politiske beslutninger.
Nøgletallene omhandler bl.a. befolkningsudvikling, socioøkonomi, social udsathed, helbred, erhverv og beskæftigelse, byudvikling og trafik samt skole og fritidsliv. I de enkelte rapporter sammenlignes et lokaludvalgsområde med resten af København og med de øvrige 11 lokaludvalgsområder