Frederiksdal Slot genlyder igen af musik

Havesalen på Frederiksdal Slot har tidligere dannet rammen om intime klassiske koncerter, og nu spiller musikken igen i de historiske omgivelser. Denne gang ved to dobbeltkoncerter i løbet af sensommeren, hvor kammermusik kombineres med folkemusikken.

Covid-19 har, som på mange så mangen andre indendørs spillesteder, forhindret Frederiksdal Slot i at afholde indendørs arrangementer de seneste to år

”Sensommerkoncerterne er startet af min grandtante Vibeke Schulin i 1999, fordi Havesalen har så god en akustik. Det har virket helt mærkeligt, at Havesalen ikke blev fyldt med musik. Koncerterne er en del af årstidens rytme i huset.” fortæller Sigismund Ahlefeldt-Laurvig, der er 8. genererations efterkommer på Frederiksdal Slot og i dag ejer og driver stedet.

Han synes selv det er noget ganske særligt, når musikken spiller i de statelige lokaler.

”Det er en speciel følelse at se det levende lys danse over stukken i Havesalen og mærke musikerne helt tæt på. Slottet og salonerne bygger som en historisk ramme en bro til at indleve sig mere i musikken fra den tid, hvor musikken blev komponeret og første gang spillet,” fortæller Sigismund.

Folkemusik festival

Frederiksdal var i 2020 og 2021, i stedet vært for en udendørs folkemusik festival. Her kunne man opleve bands fra folkemusikgenren, som spillede i skovlysningen ved juletræspladsen, hvor der bliver solgt juletræer til jul.

”Der var stor interesse og opbakning fra lokalsamfundet. Vi ønsker derfor at lave konceptet større og sammensmelte den klassiske musik og folkemusikken under den fælles fane Frederiksdal Chamber Folk Festival” fortæller Sigismund og fortsætter:

”Lige nu leder vi efter samarbejdspartnere, som sammen med os kan udvikle festivalen, så festivalen bliver drevet af nogen med erfaring i festivalbranchen. Det er gået godt de foregående år, men vi ønsker at skabe festivalen sammen med nogen der kan håndværket og har erfaring med at lave større festivaler,” siger Sigismund. Derfor får festivalen lov til at vente et år mere til 2023, hvor den igen løber af stablen.

Men folkemusikken får alligevel en plads.

Sensommerkoncerterne har hidtil været en udelukkende klassisk musikoplevelse. I år vil Frederiksdals musikudvalg tilføje folkemusiske toner til havesalens koncerter. Det sker på initiativ og i samarbejde med musiker og komponist Veronika Voetmann, som i mange år har arbejdet indenfor begge genrer, og som var med til at etablere Folkemusikfestivalen i 2020.

”Erfaringer med folkemusikken på Frederiksdal har vist os, at der er mange spændende forbindelser mellem de to genrer. Vi har en ambition om at udforske og formidle de fælles rødder der er mellem folkemusik og klassisk musik. Slottet kan være et anderledes rum til at formidle oplevelsen af begge genrer,” fortæller Veronika.

Frederiksdal arrangerer også en anden slags musikaften lørdag d. 20. august, der kaldes for en jamsession. Det er en del af traditionen indenfor folkemusik, at sætte sig i mindre grupper og spille melodier, som man kan være med på

FAKTA

Koncerterne er aftenkoncerter, hvor der spilles i 2 x 45-60 minutter og serveres et glas vin i pausen.

Det er første gang det afprøves, men i år kan man udelukkende købe billetter til koncerterne på Frederiksdals hjemmeside Frederiksdalslot.dk.

KONCERTRÆKKE

Fredag d. 19. august kl. 19.00 – Dobbeltkoncert

1) Concerto Copenhagen: Et mindre ensemble spiller musik af Schmelzer, Muffat, Paschelbel, Froberger og Kirchoff i en harmonisk kombination af dansemusik, religiøs musik og folkesange fra perioden 1650-1700.

2) Vesselil: Den danske vokal- og strygetrio Vesselil spiller og synger nordisk traditionel og nykomponeret folkemusik - musik som af publikum og anmeldere er blevet beskrevet som ”kammerfolk”.

Fredag d. 16. september kl. 19.00 – Dobbeltkoncert

1) Stringflip: Den anmelderroste og DMA nominerede kvartet Stringflip spiller nutidig folkemusik inspireret af den nordiske og keltiske tradition, i egne energiske og sprudlende arrangementer.

2) Rowan Coupland: Rowan Coupland er sanger, sangskriver, multiinstrumentalist og oprindeligt fra Bath i England. Med sin harpe, piano, guitar og exceptionelle stemme fortryller Rowan sit publikum med toner og sange, som han har optrådt med i hele verden.

JAM MED DUOEN VILLE OG TOMMIE d. 20. August kl. 15.00

På Julepladsen holder Frederiksdal en jamaften lørdag d. 20. august. Den svensk/korniske duo "Ville & Tommie", starter aftenen med en melodi workshop, hvor de deler ud af deres svensk/finske/korniske repertoire. Arrangementet er gratis og alle såvel spillende og lyttende er meget velkomne. Der vil være en bar med rimelige priser, med mulighed for at købe drikkevarer og snacks. Derudover opsættes der et par grill, samt service, hvor man er velkommen til at grille medbragte råvarer.

Koncerterne og jam arrangeres på initiativ af Sigismund Ahlefeldt-Laurvig og Veronika Voetmann. De er støttet af Frederik og Emma Kraghs Mindelegat, Knud Højgaards Fond og Fog Fonden.

Se mere på https://www.frederiksdalslot.dk/koncerter

På hjemmesiden kan du læse mere om koncerterne og finde link til billetsalg.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...