Morten Hofmansen er ikke i tvivl.

- Det er årets højdepunkt for mig, siger han.

32-årige Morten Hofmansen fra Holsebro taler om Lions’ sommerlejr for unge med fysisk handicap, som han netop har deltaget i for tredje gang.

Lejren har været holdt fra den 20. til 28. juli og har i år for første gang haft base på Landbrugsskolen Sjælland i Roskilde efter tidligere at have holdt til på Osted Fri- og Efterskole.

Arrangørerne Lions Lejre, Lions Absalon Roskilde og Lions Ramsø måtte på jagt efter et nyt sted, da Osted Fri- og Efterskole meldte fra, og det har givet lidt udfordringer.

- Værelserne på landbrugsskolen er modsat dem på efterskolen ikke indrettet til handicappede, så vi har måttet leje senge og lifte, siger Villy Vibholt, formand for det udvalg, der arrangerer sommerlejren.

Men bortset fra det har arrangørerne været tilfredse nok med rammerne.

Til Tom Jones-koncert

Det er 42. gang, Lions arrangerer sommerlejr, så man kan roligt betegne den som en tradition. Selv i 2020 og 2021 lykkedes det at få holdt lejren trods corona.De

- Det er en naturlig opgave for Lions at støtte dem, der har særlige udfordringer i livet. Det er også en målgruppe, som har brug for forandringer i hverdagen, så det var vigtigt for os, at sommerlejren kunne lade sig gøre i de år, siger Villy Vibholt.

Normalt ligger deltagertallet på 16-18 unge, men i år har der kun deltaget 12, selv om håbet var at nå op på 20.

- Vi spreder budskabet om lejren via Lions-klubber, og det er dem, som finder de unge, men af en eller anden grund har det været sværere i år, siger Villy Vibholt.

Hvis man spørger Morten Hofmansen, er folk gået glip af en masse ved ikke at deltage.

- Det er det fedeste, fordi der er så mange forskellige handicappede. Der er ingen, der er ens, og folk kommer fra hele landet. Der er et virkelig godt sammenhold mellem brugerne og hjælperne, og vi er ude til de fedeste arrangementer. Vi var til Fredagsrock i Tivoli for at se Tom Jones, og det er ikke normalt for mig at komme til koncert med så stor en stjerne, siger han.

Barndomsvenner

31-årige Emil Lyngbye Widding er en anden af sommerlejrens deltagere. Han kommer oprindeligt fra Tølløse, men går for tiden på Egmont Højskolen i Hou ved Odder.

Han var første gang på lejren i 2016 og har været fast deltager siden 2018.

- Det er altid hyggeligt. Det er meget de samme mennesker, som man møder en gang om året, og så er arrangørerne gode til at lave et program, som dækker alle behov, samtidig med at der også er tid til at slappe af, siger han.

Emil Lyngbye Widding kan desuden tage æren for at have skaffet sommerlejren sin nuværende lejrchef, Anders Morgenstierne.

- Jeg er barndomsven med Emil, og det var ham, som foreslog, at jeg tog med på lejren som hjælper for ham. Det kommer ind under huden på én, så da de et år manglede en leder, sprang jeg til, siger han.

Anders Morgenstierne leder et team på tre unge, der står for den daglige ledelse af lejren, og det er tredje år, han er i spidsen.

- Der er rigtig mange forskellige behov og udfordringer, som man ikke kan forudse. Vi skal lave et program, som aktiverer alle, men der skal også være tid til det ekstra spil Backgammon eller til, at de interne jokes når at opstå under opvasken. I det hele taget skal faciliteterne være i orden, så de kan nyde at være på lejr, siger han.

Hårdt i Hedeland

Et eksempel på en uforudset udfordring var, da sommerlejren tog ud til Hedeland for at opleve Spejdernes Lejr.

Kendere af Hedeland vil vide, at det er et kæmpe område med lange afstande og et terræn, der ikke just kan beskrives som jævnt. Deltagerne var derfor godt trætte efter udflugten, og det var ikke engang alle, som nåede at opleve lejren.

- Jeg havde et træls uheld i Hedeland, hvor min kørestol punkterede. Først skulle vi finde noget lappegrej, og derefter måtte vi bruge fem lapper på hullet, fordi slangen var så gammel. Bagefter fandt vi så et nyt hul, og der havde vi allerede brugt to en halv time, fortæller Morten Hofmansen.

Det endte, at han måtte fragtes derfra på en minicrosser, som tilmed nåede at gå i stå midt på en stejl bakke, fordi den var indstillet til at gøre det.

Og så var det godt, at næste dag var en hviledag uden store udflugter.