Svinningeløbet skydes i gang ved byfesten

Når der lørdag den 27. august skal være byfest i Svinninge, vil der også blive mulighed for at motionere, når børn og voksne, med eller uden følgeskab af hund, kan deltage i Svinningeløbet.

Svinningeløbet bliver af hovedarrangøren, Casper Thusholt Larsen, Charity7Summits, beskrevet som et asfaltløb, der løbes på stier og fortove i og omkring Svinninge.

- Vi skal også igennem noget af Svinninge Skov og andre spændende steder, oplyser Casper Thusholt Larsen.

Svinningeløbet 2022 støtter Legeheltene, et initiativ af Børneulykkesfonden.

- Vi håber derfor med dette arrangement og indsamling til Legeheltene, at kunne gøre en forskel, for både byen og børnene som Legeheltene hjælper. Vi mener, at man skal gøre en forskel, der hvor man kan, så vi prøver at sætte fokus på, at bevægelse er godt, uanset om man er syg eller rask, voksen eller barn, lyder det fra arrangøren Casper Thusholt Larsen, Seven7 Summits.

Man kan løbe forskellige distancer og det vil igen være muligt at løbe, gå eller powerwalke alle distancer. Alle får medalje efter løbets gennemførelse. Startstedet er ved Andel Energi (der tidligere hed Seas NVE) på Hovedgaden 36 i Svinninge

Det vil være muligt at afhente startnummer fra klokken 07.30.

Starttider

42.2 kilometer (maraton), starter klokken 08.30. Der løbes fire omgange på hver 10.5 kilometer.

21.1 kilometer (halvmaraton), starter klokken 09.30. Der løbes to omgange på hver 10.5 kilometer.

10.5 kilometer, start klokken 12.00. Der løbes en omgang.

5 km + børneløb, start klokken 13.00. Der løbes en omgang.

2.5 km børneløb, start klokken 10.30 Der løbes en omgang.

Starttider CaniCross (med hund)

CaniCross er en sport, hvor man løber sammen med sin hund i det åbne terræn. Man er hægtet sammen med hunden via en snor, der fastgøres til hundens sele. CaniCross blev oprindeligt startet som en sport for slæde- og trækhunde uden for sæsonen, men er nu en motionsform i hastig udbredelse af og for almene hundeejere, der godt kan lide at løbe med deres hunde. Man kan starte på følgende distancer og tidspunkter.

10.5 kilometer, start klokken 11.00. Der løbes en omgang.

5 kilometer og børneløb, start klokken 11.30. Der løbes en omgang.

Man kan tilmelde sig Svinningeløbet på forhånd via www.sportstiming.dk/event/9831

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...