CHPevent slår igen dørene op til Livsstilsmesse i Frederiksborg Slotshave den 19.-21. august med over 100 udstillere.
Frederiksborg Slotshave har i flere år lagt rammerne for messen, hvor man både kan smage delikatesser, opleve biler og få inspiration til smykker, møbeldesign, kunst, dekoration til hus og have, senge, havemøbler med mere. Man kan også prøve tøj, sko og tasker og høre om rejser.
Messens udstillere inden for gastronomi byder på smagsprøver og salg af blandt andet spegepølser, oste, marmelader, gin og mjød.
I messens madboder kan man købe sin frokost, som kan nydes i en af de loungeområder, som messen - som noget nyt i år - byder på flere af.
Messens åbningstider er fredag kl. 15-19, lørdag kl. 10-17 og søndag kl. 10-16. Der tages entré.
Læs mere på chpevent.dk.
Mdt