RAADVAD Næsten to år efter, at de daværende forpagtere og nuværende ejere af Raadvad Vandrerhjem engagerede den højt profilerede advokat Knud Foldschack, har de nu fået Advokatnævnets ord på, at stjerneadvokaten placerede sig selv i en dobbeltrolle, en interessekonflikt, da han sidste år både repræsenterede Fonden Raadvad Fabrik og vandrerhjemmet.
Advokatnævnet udtaler i sin kendelse kritik af Knud Foldschacks ageren i sagen og giver ham en bøde på 10.000 kroner.
Over for Det Grønne Område tager Knud Foldschack kendelsen fra Advokatnævnet til efterretning. Men han fortæller også, at han har ”en hamrende, snehvid god samvittighed”.
Ejeren af Raadvad Vandrerhjem, Lars Lønstrup, er lettet over at få medhold i sin klage over advokaten, fortæller han til Det Grønne Område.
Repræsenterede to parter
Knud Foldschack var engageret af forpagterne af vandrerhjemmet, de nuværende ejere, fra oktober 2020 til maj 2021.
Han blev hyret, fordi Birgitte og Lars Lønstrup, der havde forpagtet vandrerhjemmet for kommunen igennem rundt regnet tyve år, stod til ikke at få forlænget forpagtningsaftalen.
For kommunen havde tænkt sig at sælge vandrerhjemmet fra. Og parret frygtede, at de og deres børn helt bogstaveligt blev sat på porten.
Inden dette engagement var Foldschack involveret i en nærliggende og beslægtet sag: Statens salg af Raadvad Knivfabrik og tilhørende boliger.
Her var stjerneadvokaten blevet engageret af værkstederne og boligerne i Raadvad for at sikre, at disse kunne forblive på værkstedernes og beboernes hænder – i stedet for at blive solgt til eksempelvis en investor.
I samme forbindelse oprettede man med Foldschacks mellemkomst Fonden Raadvad Fabrik, som overtog området. Og som også havde interesse i at byde på vandrerhjemmet for at overtage det efter et salg.
Samme interesse havde også forpagterparret.
Og Knud Foldschack repræsenterede begge parter. Men mest fabrikken. Det mente i hvert fald forpagterparret.
Klagede til nævnet
Forpagterne fortalte både til Det Grønne Område og til Advokatnævnet, at de efterhånden havde sværere og sværere ved at komme i kontakt med deres advokat. Det var kun med hjælp fra en helt anden advokat, at aftalen med Foldschack blev ophævet.
Forpagterparret beskyldte direkte Knud Foldschack for at have holdt dem hen, forsinket dem og for at være den direkte årsag til, at de stod til at miste deres livsværk.
Til Det Grønne Område sagde Lars Lønstrup i juli 2021:
”Knud Foldschack er en mand, der giver sig ud for noget, han tydeligvis ikke er. At han dumpede os på den måde, på det tidspunkt, vidner om en kynisme, der er et godt stykke fra den ideologiske advokat, han har formået at brande sig selv som i offentligheden. I vores tilfælde vil han i hvert fald hellere behage de store kanoner end de små, men der er heller ikke så meget TV i et par vandrerhjemsværter.”
Advokaten fortalte til avisen dengang, at han hverken kunne eller måtte udtale sig specifikt om sagen.
”Men jeg mener at have handlet fuldstændig korrekt og har gjort alt transparent og fuldstændigt klart,” sagde han.
Interessekonflikt
I august 2021 klagede vandrerhjemmet så til Advokatnævnet over, at Knud Foldschack befandt sig i en interessekonflikt og ikke varetog vandrerhjemmets interesser i forbindelse med det offentlige udbud af vandrerhjemmet.
Advokatnævnet udtaler i sin kendelse, at Knud Foldschack befandt sig i en interessekonflikt, og han får derfor kritik for at have tilsidesat god advokatskik.
Nævnet udtaler, at det ikke kan udelukkes, at Knud Foldschack i sit virke som advokat for vandrerhjemmet kunne komme i besiddelse af oplysninger, han ville kunne bruge som advokat for Raadvad Fabrik.
Advokaten, der i sit forsvar påstod frifindelse, fortæller til Det Grønne Område, at han tager kendelsen til efterretning. Og han har ikke tænkt sig at anke den.
”Jeg har ingen ambition om at være uenig eller ikke enig i forhold til et Advokatnævn. Det er som i andre sammenhænge et sikkerhedsnet, man skal rette ind i forhold til. Det er klienternes, borgernes, retssikkerhed, at de kan klage til Advokatnævnet, så selvfølgelig skal man tage afgørelsen til efterretning, og det gør jeg også,” siger han:
”Men jeg er en lille smule stolt af, at jeg ikke har fået en eneste kendelse imod mig i Advokatnævnet i de sidste 25 år.”
Skulle ikke have taget sagen
På spørgsmålet, om der var ting, han ville have gjort anderledes, svarer Knud Foldschack:
”Ja, det kan du tro. Jeg gik ind i denne her sag for at hjælpe. Da jeg trådte ind i sagskomplekset med Raadvad, var virkeligheden, at hele erhvervsdelen var solgt til en privat investor, og andelsboligerne skulle sælges til private. Den tredje part, vandrerhjemmet, var opsagt af kommunen.”
”Virkeligheden var, som jeg tit oplever det, en masse mennesker, som sagde til mig: ’Kan du ikke hjælpe os, vi står i en frygtelig situation?’. Jeg tog de svages parti, de truedes parti. Jeg ville gerne prøve at hjælpe vandrerhjemmet med at få den opsigelse ændret. Det skulle jeg aldrig har gjort,” fastslår han – og uddyber:
”Som nævnet skriver, kan det ikke udelukkes, at der har været modsatrettede interesser. Det betyder, at der er omvendt bevisbyrde. Når der er tvivl, skal jeg lade være med at tage sagen. Der står ikke, at jeg har haft modsatrettede interesser. Det tager jeg til efterretning.”
Men han afviser at have begået fejl:
”Jeg har ikke fået en kendelse, hvor der står, at jeg har lavet en fejl. Jeg har fået en kendelse, hvor der står, at der var mulighed for at der var modstridende interesser,” siger han – og understreger:
”Jeg har hamrende, snehvid god samvittighed i forhold til, at jeg har været med til en god proces, hvor jeg har fået andelsboliger med til at blive beboernes. Jeg har fået noget kulturhistorisk håndværk ind i en almennyttig fond, og jeg har indirekte været med til at sikre, at en lejer har fået mulighed for at købe vandrerhjemmet.”
Ude på at hjælpe
Knud Foldschack forklarer, at årsagen til, at han tog både fabrik og vandrerhjem som klienter, var, at situationen i Raadvad efter hans mening skulle ses som en helhed:
”Nogle gange bliver man nødt til at se sagerne som en helhed. Udgangspunktet var både at redde boligerne og andelsboligforeningen i en almennyttig fond og få ophævet vandrerhjemmets opsigelse. Et køb af vandrerhjemmet er ikke noget, jeg foreslår. Udgangspunktet var, at de var opsagt. Jeg var af den opfattelse, at de var interesserede i, at det var en mulighed, at fonden kunne overtage vandrerhjemmet,” siger han til Det Grønne Område:
”Min involvering i sagen, som jeg ikke skulle have sat i gang, medførte, at de købte det. På en måde burde de notere sig, at de endte med at købe det blandet andet på grund af min involvering i sagen. Jeg har aldrig taget honorar i sagen. Jeg ønskede ikke, at der skulle herske tvivl om, at jeg var ude på at score penge. Jeg var ude på at hjælpe,” slutter han.
