Der var masser af mennesker i byen natten til lørdag, hvorfor politiet naturligvis også var til stede i »minefeltet« i Roskilde.
En af de ting, politiets skarpe øjne bemærkede, var en bil, der holdt ud for stationen. Det bemærkelsesværdige var, at en person gik hen til bilen, henvendte sig til personen, der sad i bilen, og så gik han væk igen kort efter. Det tydede på, at der var fundet en narkohandel sted.
Så de næste, der henvendte sig til chaufføren, var naturligvis politiet.
I bilen sad det en 21-årig mand fra Ballerup. En test viste, at han ikke kun havde røget hash, men også taget kokain, så han blev umiddelbart sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Men han blev også visiteret, lige som bilen blev ransaget, og så stod betjentene pludselig med seks pølsemandsposer med hash og 104 receptpligtige piller, som den 21-årige ikke kunne gøre rede for. Derfor blev han også sigtet for besiddelse af narko og medicin med henblik på salg.
Derudover havde han et mindre kontant beløb på sig. Politiet formoder, at det stammer fra salg af narko, så også dét er han sigtet for.
Nogle timer senere blev også hans bopæl ransaget. Her blev der ikke fundet noget ulovligt.