Klasse mødtes efter 50 år

kalundborg: 1972 sprang 3.SB ud som sproglige studenter fra Kalundborg Gymnasium.

Fredag mødtes 14 af eleverne og en enkelt lærer så fra dengang i anledning af klassens 50 års jubilæum. Arrangementet var ramt af sygdom på dagen, så der dukkede færre op end tilmeldt.

Ingerrethe Riis var dansk og religionslærer i klassen.

- Jeg var glade for dem. Det var en rolig klasse at komme ind i, fortalte hun.

Hun var helt nyuddannet, da hun fik klassen som 29-årig, og hun havde ingen erfaring i at undervise.

- De var jo næsten jævnaldrende, smiler Ingerrethe Riis.

Der var lidt tvivl hos eleverne, om de havde haft religion, men efter lidt betænkningstid, kom de i tanke om, at det havde de.

- Det var jo ikke et eksamensfag, og vi snakkede om alt muligt, fortæller Ingerrethe Riis.

- Ja, det gjorde vi nemlig, lød det.

Klassen mødtes først hjemme hos en af eleverne, Jytte Kamstrup, til en bid brød, inden de skulle have en rundvisning på Kalundborg Gymnasium af rektor Trine Fogh Lauridsen klokken 15.30.

Efter rundvisningen stod den på mad fra Slagter Jacob hjemme ved Jytte Kampstrup igen, da den oprindelige vært, var blevet syg.

Klassen mødes en gang om året, og studenterne fra dengang blev blandt andet alt lige fra lærer, sygeplejerske, arkæolog, tømrer, historiker og præst.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...