Hørsholm-Koret er efter sommerpausen klar igen med første øveaften onsdag 24. august kl. 19.30-22 i kantinen på Aktivitetscentret Sophielund i Hørsholm.
I den forbindelse optager man nye medlemmer - især tenorer, men basser og lyse sopranstemmer er også velkomne.
Nodekendskab er en fordel men ingen betingelse. Senest efter fire prøver skal man til en vejledende stemmeprøve, såfremt man har lyst til at fortsætte i koret.
Hørsholm-Koret er et ambitiøst amatørkor, hvis repertoire under ledelse af v dirigent Kasper Borchersen spænder vidt: Fra ældre og nyere dansk som udenlandsk klassisk musik over romancer og danske sange.
Tager ofte på rejse
Koret består p.t. af 42 korsangere. Man har foretaget mange rejser i både ind- og udland og rejser til september fire dage til Slesvig med koncerter i Glücksburg, Flensborg og Slesvig.
Yderligere oplysninger kan fås hos korets formand Niels Jacobsen på tlf. 2465 6858 eller hos næstformand Lise Gyldmark på tlf. 2464 8064. Man kan også se mere på www.horsholm-koret.dk
jesl
