Den ene er nærmest født ind i fællesskabet, mens den anden har været med til at opbygge det. Albert Friberg var fem uger gammel, da han for første gang besøgte Brøndby Stadion. Han er opvokset i en vaskeægte Brøndby-familie, hvor begge hans forældre er stærkt forankrede i fodboldklubben.

- Vi har ret forskellige indgange til, hvad der er Brøndby, selvom vi er far og søn. Jeg har jo ikke haft det fra barnsben, men var 11-12 første gang, jeg var på stadion Albert er blevet indoktrineret med klubben fra alle sider gennem hele liv. Venner, bekendte, familie, forklarer Jesper Friberg, der er far til Albert.

Hele sit liv har Albert Friberg boet på Bygaden i Brøndbyvester - et langt indkast fra hjemmebanen til den fodboldklub, som han har fulgt i tykt og tyndt så længe, han kan huske. Når Brøndby IF spiller på hjemmebane, står han blandt de mest passionerede tilhængere på stemningstribunen Sydsiden.

- Brøndby IF er et samlingspunkt for mig og alle mine venner. Det er der, vi mødes hver søndag. Jeg er til alle kampe, hvis det kan lade sig gøre. Der er ikke så meget andet, jeg går op i, fortæller Albert Friberg, der af og til også tager på fodboldrejser til udlandet med sin far.

Altid bag holdet

Fra 1985 til 2005 vandt Brøndby IF det danske mesterskab 10 gange og snuppede fem pokaltitler, men i årene efter og frem til i dag har titelhøsten kunnet tælles på en enkelt hånd. Det har dog ikke gjort Albert Fribergs kærlighed til de blå-gule mindre, at han for alvor begyndte at følge Brøndby, da det begyndte at gå allerværst.

- Vi gik jo på stadion hver søndag og støttede holdet, for det var det, vi havde lyst til. Det har aldrig strejfet mig, at jeg skulle lave noget andet om søndagen end at stå på Sydsiden, når Brøndby spiller hjemme, siger han.

Ifølge Jesper Friberg blev anden halvdel af nullerne skelsættende for det fællesskab, som tegner Brøndby IF i dag. Sammenholdet blev sat på en prøve i takt med, at de sportslige resultater udeblev, og den ene direktør afløste den anden.

- Vores tilskuertal dalede også lidt, men alligevel ikke rigtigt på Sydsiden, for samtidig kom der en ny generation til af unge mennesker til. Selvom holdet spillede som en pose lort og ingenting vandt, så blev de stædigt ved. Måske er de ligesom Albert vokset op med, at er man Brøndby-mand, så er man Brøndby-fan, ligegyldigt hvordan det går på banen, siger han.

Afbræk fra hverdagen

Både Jesper og Albert Friberg, der har set omkring 400 fodboldkampe sammen, har svært ved at forklare, hvad der gør fællesskabet i Brøndby unikt. De er dog enige om, at det at stå på Sydsiden med kammeraterne og søndagen giver dem noget at se frem til.

- Man går måske og knokler hver dag på arbejdet eller studiet, og så har man søndagen med vennerne og får nogle øl på stadion. Vinder vi, er vi glade. Taber vi, er vi frustrerede. Men vi er det sammen, forklarer Jesper Friberg, der samtidig tror, at stadionbesøget fungerer som et frirum fra hverdagen.

Når de mange blå-gule fans står stuvet sammen på den legendariske ståpladstribune på Brøndby Stadion, bliver der råbt ukvemsord af dommeren og modstanderne, mens hjemmeholdets spillere bliver hyldet.

- Det er måske også et af de steder, hvor man stadigvæk kan være gammeldags mand lidt endnu. Der eksisterer en eller anden følelse af anarki på tribunen, som gør, at man godt må bryde nogle regler og gøre nogle ting, man nok ikke ville kunne gøre andre steder, siger Jesper Friberg og understreger, at det ikke er det samme, som at man kan tillade sig at bryde loven.