Nu kommer der igen liv i tidligere Fætter BR-butik

Erhvervsmægleren Nordicals er i fuld gang med at dele det store butikslokale i Nørregade 16 i Ringsted i to.

I den ene del af butikslokalet, der tidligere har huset legetøjskæden Fætter BR i en længere årrække, skal der fra 1. oktober sælges inventar til nye køkkener, badeværelser, garderober og bryggerser.

Carsten Madsen fra Benløse har nemlig indgået en aftale med Nettoline om at åbne en afdeling i Ringsted.

Den mangeårige tømrermester skifter dermed branche og lukker sin tømrervirksomhed CPM Tømrer, snedker og glas.

- Jeg har i noget tid kunne mærke, at min krop ikke ville kunne holde til 10 år mere i tømrerfaget. Derfor var tiden inde til at tage springet, siger Carsten Madsen.

Han får selskab i butikken af sin kone Dorte og en ansat med erfaring fra køkkenkæden.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...