Sådan bliver de nye Petersborg-boliger

De nye ejerlejligheder kommer til at se sådan ud set fra Nordre Strandvej. Illustration: Estate Helsingør

De nye ejerlejligheder kommer til at se sådan ud set fra Nordre Strandvej. Illustration: Estate Helsingør

Helsingør: Selv om der længe har været en lokalplan for den gamle bevaringsværdige villa Petersborg, der i en lang årrække var en kommunal institution, så gik der flere år uden aktivitet på grunden.

Det skyldtes, som tidligere beskrevet i avisen, at entreprenørgiganten MT Højgaard droppede et projekt på grunden, som firmaet havde købt af Helsingør Kommune gennem et projektselskab for 26 millioner kroner. Nu er projektselskabet og grunden blevet solgt til et selskab ved navn Borohus Petersborg, som er ejet af det svenske typehusfirma Borohus og det det danske Kongsberg Development fra Skibby.

Som man kan se fra Strandvejen, så er byggeriet af to blokke parallelt med vejen i fuld gang, og siden venter en ombygning af den bevaringsværdige hovedbygning fra 1915. Denne ombygning venter dog på en endelig byggetilladelse.

Det ændrer dog ikke ved, at projektets mægler, som er Morten Friis Nielsen fra Estate Helsingør allerede i de kommede dage forventer at sætte gang i salget af de første 20 boliger, som kommer til at ligge i de to nybyggede fløje ud mod Strandvejen.

- Interessen er rigtig stor, og mange har skrevet sig op. Det er rigtig attraktive boliger med egne haver, altaner, elevator og en fælles park, sige Morten Friis Nielsen. Han fortæller også, at alle boligerne bliver udbudt som ejerlejligheder, hvilket er lidt usædvanligt i en tid, hvor der særligt bliver bygget private lejelejligheder.

Starter på 3,8 mio.

Som med nybyggeri i Helsingør og Nordsjælland, så er der ikke tale om helt billige boliger. Men der er samtidig heller ikke tale om nogle lokale prisrekorder. Lejlighederne på mellem 74 og 111 kvadratmeter kommer nemlig til at blive udbudt til priser på mellem lige under 3,8 og lige under 5,5, fremgår det af prislisten. Priserne for de kommende 9 lejligheder i N.P. Holsøes gamle hovedbygning er endnu ikke kendt.

- I forhold til priserne, så er der stadig tale om projektbyggeri. Vi har for eksempel gensolgt lejligheder i Kronborg Strandby til højere kvadratmeterpriser, siger Morten Friis Nielsen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...