Som opfølgning til mine tidligere indlæg om fremtiden for den historiske perle, Skodsborg Station, kan jeg oplyse, at Naturstyrelsen har en forventning om at interessen for et relevant lejemål vil stige, når Dyrehaven bliver udvidet til Skodsborgvej med etablering af en Rød Port ved stationen.
Men det er ikke før ultimo 2023, at der sker noget. Naturstyrelsen hævder endvidere, at man vil have øjne og øre åbne mht. match på de samlede ideer, som bl.a. omfatter etableringen af et orangeri for mindfulness i den store hal, en café, udlejning af cykler og legevogne og transportmuligheder for handicappede omkring Bøllemosen, og at man er i løbende dialog med kommunen, som også er partner i mulighederne.