Teknik- og Miljøforvaltningen svarer, at der i perioden 2015-2022 er foretaget flere undersøgelser af plante- og dyreliv samt miljøtilstand i Utterslev Moses vandområder. De årlige undersøgelser af miljøtilstanden i mosens søer indeholder analyser af sigtdybde, næringsstofbalance, undervandsvegetation og fiskebestand.
Det politiske mål er, at der skal ske en forbedring af vandkvaliteten i Utterslev Mose, så mosen kommer i en god økologisk tilstand i henhold til statens vandområdeplaner. For at leve op til kravene i vandområdeplanerne skal næringsstofbelastningen af mosen nedbringes, hvorfor overløb af regnvandsfortyndet spildevand til mosen og tilløb til mosen skal reduceres. Det er både overløb i Københavns Kommune og i Gladsaxe Kommune.
I en del af Fæstningskanalen, som leder vand videre til Utterslev Mose, er der i 2019 og 2020 oprenset sediment. Dette reducerer næringsstofbelastningen af mosen yderligere, da der strømmer vand fra Fæstningskanalen til Utterslev Mose. Forvaltningen har udarbejdet et forslag til oprensning af den resterende del af Fæstningskanalen.
Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker desuden at se på, om det er hensigtsmæssigt og muligt at oprense sedimentet i selve Utterslev Mose i forhold til at forbedre vandmiljøet.
Tiltag til fremme af biodiversiteten
Der er allerede foretaget tiltag med henblik på at øge biodiversiteten i Utterslev Mose. Hvor det er relevant, er det hensigten, at plejetiltagene skal fortsætte. På engene er opvækst af buske er fjernet for at give plads til den særlige urtevegetation, som hører hjemme i engområderne. Herved øges biodiversiteten af både urter og insekter.
Overdrevet på Langholmen (Midtmosen) er blevet genskabt takket være den frivillige gruppe ”Utterslev Moses Naturplejelaug”. Siden 2013 har de frivillige slået med le og foretaget selektiv opgravning, hvorved invasive og aggressive arter er blevet kraftigt minimeret. Den naturlige urteagtige overdrevsvegetation har derved genetableret sig sammen med det tilhørende insektliv. Arbejdet er sket i samarbejde med, og med støtte fra forvaltningen.
Øerne
I 2016-2020 er jordvolde blevet opgravet fra kanterne af øerne og kørt til deponering. Jordvoldene blev skabt for ca. 30 år siden ved opgravning af slam fra kanalerne og havde til formål at sikre vanddybden i kanalerne, og bevare vandfuglenes frirum på øerne, især i yngletiden. Desværre havde det opgravede slam, som blev til jordvolde, et relativt højt indhold af næringsstoffer og tungmetaller. Det høje næringsindhold gav en kraftig opvækst af buske, træer og gyldenris i kanten af ørerne. Opvæksten fortrængte tagrørene fra kanterne af øerne, hvilket var til uheldigt for de vandfugle, som bygger reder på eller mellem tagrørene. Desuden udgjorde jordvoldene en fysisk forhindring for ællinger og andre ungfugle, når de skulle fra rederne længere inde på øerne og ud i vandet. Ved at få fjernet jordvoldene er der skabt bedre forhold for de ynglende vandfugle, tilgroningen af tagrørsøerne med træer og buske er blevet væsentligt begrænset og en betydelig mænge af tungmetaller er fjernet fra mosen.
Rørskoven på tagrørsøerne bliver desuden vedligeholdt ved årlig rørslåning om vinteren.
Andre områder
På flere arealer med græs er udført høslæt med opsamling af det afslåede materiale. Hermed fremmes urtevegetation og det tilhørende dyreliv. Derudover er der græsning med både får og kvæg i Østmosen. Især afgræsning med kvæg fremmer biodiversiteten i området.
På Brønshøjholm i Midtmosen arbejdes med etablering af en blomstereng bestående af urter, som hører hjemme i mosen. Der sås frø indsamlet andre steder i mosen af den frivillige gruppe ”Utterslev Moses Naturplejelaug”. Ved succesfuld etablering vil det også skabe et rigere insektliv i dette område.
Et nyt vandhul er gravet i Kirkemosen i 2021 og på Langholmen i Midtmosen. Sidstnævnte blev udgravet i 2014, og her har i de seneste år været salamandre. Desuden er opvækst af buske og mindre træer blevet fjernet fra eksisterende vandhuller. Herved undgås tilgroning af vandhullerne til gav for vandhullernes dyreliv. Skovbryn I tætte hæklignende kanter mod stier plejes skovbryn ved at foretage bueformede rydninger. Herved skabes plads og lys til at nye træer, buske og skovbundsplanter kan spire og give læ og føde til sommerfugle og andre insekter.
Overalt i mosen fjernes de invasive arter japansk- og kæmpepileurt, samt canadisk og sildig gyldenris. Herved fremmes mosens naturligt hjemmehørende arter og dermed biodiversiteten.
Af den seneste udviklingsplan for Utterslev Mose fremgår følgende muligheder:
• Opsætning af tre udsigtsplatforme
• Anlæggelse af en oplevelsesbro som en forlænget gangbro gennem sumpområde (sydøstlige del af Midtmosen)
• Oplevelsesstier som slåede stier gennem fælled- og naturgræsarealer
• Anlæggelse af bro (Kirkemosens nordlige spids) samt grussti, som forbinder broen med den eksisterende grussti omkring Kirkemosen
• Opsætning af bord-bænkesæt med rist til grill, hvor der er behov, men hvor det ikke spolerer naturoplevelser
• Opsætning af informationstavler om mosen (er etableret)
