Festival sætter ny publikumsrekord

Populær: For første gang i Ringsted Festivals historie er der solgt over 10.000 billetter til alle tre festivaldage i Ringsted Lystanlæg 4.-6. august.

Derfor er det allerede sikkert, at Ringsted Festival 2022 bliver den bedst besøgte nogensinde, selv om der endnu er seks dage til, at festivalen åbner.

Den store interesse glæder naturligvis festivaldirektør Anders Sørensen.

- Jeg har det fantastisk og glæder mig rigtig meget til, at vi igen kan holde festival efter tre års pause. Vi har i ventetiden haft fokus på at gøre festivalen endnu bedre, siger Anders Sørensen.

Blandt forbedringerne er tilførsel af langt flere siddepladser rundt i anlægget, bedre toiletforhold og opsætning af en tribune med udsigt til Anlægsscenen, der er festivalens største.

Billetsalget fortsætter, da der er plads til omkring 15.000 mennesker på festivalpladsen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...