Hædret af Rotary for flygtninge-indsats

NAVNE Furesø Rotary Klub uddelte 13. juni en af organisationens højeste udmærkelser til to af klubbens medlemmer, præsident Lars Carstensen og assisterende guvernør Jørgen Rasch, samt til ikke-medlemmet Lars Schönewolf-Greulich.

De modtog alle tre den såkaldte Paul Harris Fellow Recognition, der er opkaldt efter stifteren af Rotary og gives til personer, som har ydet en ekstraordinær indsats. Med hæderen følger et diplom og en nål.

De tre blev hædret for etableringen af Ukrainehuset i Værløse. De har alle tre, på hver deres måde, gjort en uundværlig indsats for de ukrainske flygtninge, skriver Furesø Rotary Klub i en pressemeddelelse.

Skabt med private bidrag

Ukrainehuset rummer pt. 25 ukrainske familier og er etableret udelukkende med private bidrag og frivilligt arbejde.

Rotary er et netværk for aktive erhvervsfolk, ledere og selvstændige, som bidrager til humanitære formål. jesl

Foto: Jens Berg Thomsen

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...