Ladegårdsparken har fået multibane

Holbæk: Boligkvarteret Ladegårdsparken i Holbæk har fået en multibane, som afdelingsformand Uffe Freidal Nielsen er overbevist om, kommer til at blive benyttet meget af børn og unge i kvarteret.

- Banen giver mulighed for at spille streetfodbold, basketball og måske er der også mulighed for tennis, siger han.

Den nye multibane er blevet officielt indviet, og her var der deltagelse af Get2sport, SSP, gadeteamet, og den lokale betjent i området.

De spillede nogle fodboldkampe med de unge, og det vil de formentlig også gøre fremadrettet.

- Multibanen bliver et godt samlingspunkt for ungdommen i området med aktivitetshuset, legetøjsbiblioteket og parkour-banen, siger Uffe Freidal Nielsen.

Multibanen er blevet til med donationer fra Nordea Fonden, Holbæk Kommune og Kultur og trivsel-foreningen i Ladegårdsparken.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...