Costa Rica tog tirsdag den sidste billet til VM i Qatar, og således er det komplette billede af de otte VM-grupper på plads.
Det danske landshold skal møde Frankrig, Tunesien og Australien, efter at Australien natten til tirsdag slog Peru i en duel om den næstsidste plads ved VM.
VM i Qatar afholdes mellem den 21. november og 18. december.
De i alt 32 deltagende nationer ved slutrunden er placeret i otte grupper, der ser således ud:
Gruppe A: Qatar, Holland, Senegal og Ecuador.
Gruppe B: England, USA, Iran og Wales.
Gruppe C: Argentina, Mexico, Polen og Saudi-Arabien.
Gruppe D: Frankrig, Danmark, Tunesien og Australien.
Gruppe E: Spanien, Tyskland, Japan og Costa Rica.
Gruppe F: Belgien, Kroatien, Marokko og Canada.
Gruppe G: Brasilien, Schweiz, Serbien og Cameroun.
Gruppe H: Portugal, Uruguay, Sydkorea og Ghana.
Kilde: FIFA.com
/ritzau/