Antallet af anmeldte virksomhedsindbrud og butikstyverier er faldet betragteligt de senere år, men risikoen for at blive plyndret er stadig væsentligt større i nogle kommuner end i andre.
I Ishøj har knap hver 4. virksomhed oplevet indbrud eller butikstyveri i årets tre første måneder, og dermed er kommunen det mindst sikre sted at drive virksomhed i Danmark, skriver hovedorganisationen SMVdanmark i en pressemeddelelse.
I Gladsaxe havde 5,5 procent af virksomhederne været udsat for indbrud og/eller butikstyveri i årets tre første måneder, hvilket dog er lavere end nabokommunerne Lyngby-Taarbæk, Herlev og København, det samme som Furesø, og noget højere end Gentofte.