- Råddent træ bør ikke være så dyrt

Insekthoteller kan have mange udformninger og størrelser. Nu er det vedtaget, at fem styk skal sættes op i Høje-Taastrup. Foto: Lars Ramlow

Insekthoteller kan have mange udformninger og størrelser. Nu er det vedtaget, at fem styk skal sættes op i Høje-Taastrup. Foto: Lars Ramlow

Høje-Taastrup: - Vi finder, at det er et sympatisk forslag og meget fornuftigt at fremme biodiversiteten i vores kommune. At forslaget er fransk inspireret er ingen hemmelighed. Dér kalder de det bare “Petits hôtels à insectes dans les ronds points selectionés”. Det er meget mundret.

Sådan lød en munter bemærkning fra Hugo Hammel (S), da et partiforslag fra DF om at etablere fem insekthoteller i Høje-Taastrup efter fransk forbillede, blev vedtaget af det samlede byråd.

De franske ord betyder direkte oversat: “Små insekthoteller i udvalgte rundkørsler”.

Det var dog ikke gået den socialdemokratiske gruppe forbi, at der er en afvigelse i tilpasningen af det franskinspirerede forslag til forholdene i Høje-Taastrup. For Hugo Hammel fortsatte sin bemærkning således:

- Men administrationen finder, at forslaget ikke kan omsættes og implementeres direkte. Der er ingen af de udvalgte fem steder, der er rundkørsler - medmindre den røde prik i Selsmosen er ment som en fremtidig rundkørsel. Men det må vi snakke om senere i dag, sagde han kækt og med en henvisning til dels et medfølgende kort over de fem udvalgte steder, og dels til en anden sag med en omdiskuteret områdefornyelse i området omkring Selsmosen, der også var på dagsordenen samme aften.

De fem udvalgte steder, administrationen havde peget ud til insekthotellerne, er rigtignok ikke rundkørsler. Derimod er det hhv. Engvadgårdsparken, Charlotteager, Kilen ved Kragehave, Selsmosen og Tofteparken.

Årsagen til at det ikke anbefales at opsætte insekthoteller i rundkørsler er, at insekternes mulighed for uforstyrrethed og for indsamling af føde er stærkt begrænset i rundkørsler.

Skal ske via lommepengeprojekt

Konkret godkendte byrådet, at Driftsbyen indgår i et samarbejde med Gadehave Lommepengeprojekt om etablering af fem simple insekthoteller i kommunens natur og grønne områder, og der via via Gadehave Lommepengeprojekt bestilles fem insekthoteller af 4.000 kroner værdi til en samlet pris af 20.000 kroner.

Det kom dog frem, at en dyrere løsning også har været på tapetet. Nemlig at få en tømrer til at lave fem større insekthoteller, og at dette i givet fald vil beløbe sig til 190.000 kroner - et beløb, der modsat den valgte løsning ikke ville kunne dækkes af driften.

Det mente blandt andet formand for teknisk udvalg Lars Prier (DF), bør kunne gøres billigere.

- Det (190.000 kroner, red.) synes vi er mange penge at trække op af lommen. Derfor ønsker teknisk udvalg frem til budgetforhandlingerne en blok på de store insekthoteller, sagde han og henviste til, at råddent træ ikke burde være så dyrt at få fat i som indmad til insekthotellerne.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...