Undersøgelser viser, at tre ud af fire børn er sultne i løbet af skoledagen. Kost og Ernæringsforbundet, Diabetesforeningen, Børns Vilkår og Landbrug & Fødevarer vil derfor indføre obligatoriske madordninger i den danske folkeskole, og kom 20. juni med en række forslag til hvordan sund og grøn mad kan blive en del af alle børns skoledag og danne ramme om positive fællesskaber.
Blandt andet foreslår de fire organisationer at en sådan skolemadsordning skal tage udgangspunkt i børnenes behov, og at den som udgangspunkt bør være obligatorisk for alle børn på skolen. Desuden skal børnene skal være med i planlægningen og tilberedningen af maden, mener de.
Samtidig skal de kommunale skolekantiner i Gladsaxe Kommune lukke eller ”omlægges” fra august 2023, ”som led i den årlige økonomigennemgang for at bruge pengene på andre og mere pressede områder”, skriver skolechef i Gladsaxe Kommune, Michael Mariendal, i et brev til kommunens forældre på Aula 21. juni.
At skolekantinerne skal lukke, kan man også læse i referatet fra et møde i Børne- og Undervisningsudvalget i juni. ”Et af finansieringsforslagene er at lukke skolekantinerne. Det foreslås, at der i stedet tilbydes køb af frokost ved en privat leverandør, som kan levere mad til skolerne”, står der blandt andet, hvilket blev vedtaget af et flertal.
Kommunen forventer at kunne spare 4 millioner kroner det første skoleår og 10 millioner i de følgende skoleår, fortæller Gladsaxe Kommune.
Giver god mening, siger udvalgsformand
Formanden for Børne- og Undervisningsudvalget, Serdal Benli (F), fortæller - ligesom Mariendal - at Børne- og Undervisningsudvalget har valgt at omlægge skolemadsordningen for at bruge pengene på mere pressede områder, som for eksempel det specialiserede børneområde.
- Kun 30 procent af eleverne køber deres mad i skolekantinen, mens resten har mad med hjemmefra. Og da der findes private leverandører, som kan levere sund skolemad til en fornuftig pris, giver det god mening at lade dem stå for skolemaden, siger han til Gladsaxe Bladet.
- Der er altså ikke tale om at de nuværende kantiner nedlægges og at børn ikke længere kan købe mad på skolen, men at skolemadsordningen omlægges, så det fremover bliver en privat leverandør, der står for at levere skolemaden. Vores skolebørn kan fortsat købe et sundt måltid mad og spise den i vores nuværende kantiner, sådan som målsætningen er i vores sundhedspolitik. Og der er også sat penge af, så socialt udsatte børn fortsat kan få et gratis måltid mad på skolen, tilføjer Serdal Benli.
Enhedslisten stemte imod forslaget. Ifølge Torben Madsen (Ø), der sidder i Børne- og Undervisningsudvalget, fordi man ikke vil lade skolekantinerne overgå til en privat leverandør, da partiet mener at det bør være en kommunal opgave at sikre god, sund mad i skolekantinerne.
- Der er ingen, der kender til kvaliteten og stabiliteten af den kantineordning, som en privat leverandør vil tilbyde. Men mon ikke det bliver dyrere for eleverne at købe deres frokost? Privatisering af skolekantinerne er helt forkert, og i stedet for denne spareøvelse burde vi gå den anden vej og gøre sund frokost til eleverne til et gratis tilbud, tilføjer Torben Madsen.
”Nedlæggelse af skolernes kantiner” var en del af borgmesterens budgetforslag for 2020-2023, men var ikke med i budgetaftalen for 2020-2023, der blev vedtaget i september 2019. Her stod der en række nuller ud for punktet.
Stolte skolekantiner
Skolekantinerne har ellers været noget som Gladsaxe Kommune har kunne profilere sig på. Og det var i sin tid nuværende borgmester Trine Græse (A) der, som formand for Børne- og Undervisningsudvalget, var med til at få indført den kommunale madordning i skolekantinerne.
”I 2005 begyndte man at bygge skolekantiner på samtlige skoler i [Gladsaxe Kommune]. Kommunen er, efter eget udsagn, blandt frontløberne i forhold til resten af landets kommuner”, kan man læse i en rapport om ”Mad og måltider i skolen”, lavet af Aarhus Universitet i 2015.
I en Håndbog om sunde skolekantiner i Gladsaxe fra 2007, kan man læse at ”mange børn er glade for deres madpakke, men kulturen går også i retning af, at en del børn ikke får madpakke med hjemmefra – især de ældre elever. Derfor er det vigtigt, at skolerne har gode madordninger”, og at ”skolen spiller en central rolle i forhold til at arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme”.
”I takt med, at der bygges flere store skolekantiner og de ældre renoveres, går vi fra løsninger med boder til kantiner med fuld egenproduktion. I den udvikling ligger også, at eleverne involveres mere i den daglige drift af kantinen som en del af den samlede undervisning i sundhed”, tilføjes det i håndbogen.
Og i en jobopslag til en medarbejder til skolekantinen på Stengård Skole tidligere på året, kan man læse at man ”er fagligt stolte over vores skolekantiner”. Samt at ”rundspørger blandt elever og medarbejdere, samt et stigende antal kunder i kantinen, fortæller os, at vores kantine er en succes”.
I et lignende jobopslag, hvor kommunen søger en timelønnet vikar til skolekantinerne i Gladsaxe med ansøgningsfrist den 30. juni, kan man læse at ”vi er fagligt stolte skolekantiner”.
Sundhedsfremme og -forebyggelse
Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik har et mål om at prioritere sundhedsfremme og -forebyggelse, samt mindske uligheden i sundhed – herunder ” forbedre mulighederne for, at alle borgere kan leve sundt … [og gøre det] nemmere for alle at træffe de sunde valg”.
I et bilag til Styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet, udarbejdet af Gladsaxe Kommunes Børne- og Kulturforvaltning i 2020, kan man læse at ”Gladsaxe Kommune har stort fokus på borgernes sundhed og ikke mindst på forebyggende og sundhedsfremmende tiltag i forhold til børn og unge”, samt at ”maden i skolekantinerene har en høj kulinarisk og ernæringsmæssig kvalitet”.
Og i Fødevarestyrelsens ”Guide til Skolen” om ”Rammer om det gode måltid” fra sidste år, kan man læse at det er ”vigtigt, at måltiderne får opmærksomhed og er en del af en lærerig hverdag både på skoler med madordning, kantine, skolebod og/eller madpakker. Det har betydning, at skoleledere, lærere, pædagogisk personale, forældre, skolebestyrelse og madprofessionelle arbejder sammen”.
13 procent af borgerne i Gladsaxe Kommune har, ifølge kommunens sundhedsprofil fra 2021, usunde kostvaner. I 2017 var det 11 procent, og i 2013 var det 9 procent. 62 procent af de borgere, der spiser meget usundt, ønsker at spise sundere.