Uden at overdrive har det hedengangne Hedehus-Teglværket haft kæmpestor og afgørende betydning for, hvordan Hedehusene har udviklet sig som by.

I billederne tilknyttet denne artikel, kan man se, hvordan Hedehus-Teglværk tog sig ud i årene lige efter 2. verdenskrig.

Historien om teglværket er aktuel, fordi familien bag teglværket nu har fået en plads opkaldt efter sig i bydelen Nærheden, som ligger, hvor teglværket lå i gamle dage.

Var Danmarks største

Teglværket blev etableret i 1896 og eksisterede frem til 1980. Det var i en periode Danmarks største teglværk og bidrog med arbejde til Hedehusenes borgere, som med tiden blev stadigt flere.

Især i årene efter 2. verdenskrig kunne Hedehusene vokse sig fra mindre stationsby til større provinsby.

Frem til oliekrisen i 1973 var Hedehus-Teglværk tilsammen med Dansk Spændbeton (som blev stiftet af teglværket) den største virksomhed i hele Høje-Taastrup.

En af de to familier, der har haft stor betydning for teglværket, og dermed for Hedehusene som by, er familien Hartmann, der i to generationer mellem 1902 og 1980 bestred direktørposten.

Familien Hartmann bidrog også til opførelse af Ansgarkirken i Hedehusene, Hedehusenes første børnehave, kolonihaver og til ideen om naturområdet Hedeland.

Det var samme familie, som opkøbte af et lille stykke strandareal i Karlslunde til evigt eje for Høje-Taastrup Kommune siden 1944 - det område, der hedder Hartmanssgave. Eneste krav fra Ernst Hartmann var i sin tid, at grunden aldrig må sælges videre. I dag fungerer stedet som campingplads for borgere i Høje-Taastrup.

Fredag den 3. juni 2022 blev en ny kvarterplads i Nærheden indviet med et navn, der trækker tråde tilbage til Hedehus-Teglværkets historie. Den kom til at hedde Hartmanns Plads. Og medlemmer af familien Hartmann var med til at foretage selve indvielsen.