En hjernerystelse kan opstå ved et slag til hovedet, et ryk i hovedet eller kroppen, eller kraftoverførsel fra en trykbølge, hvor hjernen rystes, så den rammer indersiden af kraniet.
En hjernerystelse kan skabe en påvirkning af hjernens nervebaner, der kan blive revet over eller strukket ud. Den direkte skade på hjernen kan starte en bølge af symptomer og i visse tilfælde senfølge symptomer.
Hvis du pådrager dig en hjernerystelse, kan man opdele symptomerne i forskellige kategorier, herunder:
Nakkerelaterede problemer:
Muskulære smerter, spændinger, nedsat bevægelighed, hovedpine, svimmelhed, balanceproblemer, piske-smæld med mere.
Problemer relateret til balancesystemet og øjnenes funktion:
Symptomer som lys- og lydfølsomhed, problemer med at se på skærm, læse, afstandsbedømme, sløret syn, koncentrationsbesvær, kvalme, hovedpine, svimmelhed, balanceproblemer, træthed med mere.
Nedsat tolerance for fysisk aktivitet og forøget puls
Hovedpine, svimmelhed, kvalme, balanceproblemer, træthed med mere. Symptomer kan opstå hvis pulsen stiger eller blodtrykket stiger/falder.
Motorisk funktionsnedsættelse
Besværligheder med multitasking, fysisk nedsat reaktionstid, koordinationsbesvær og nedsat balance med mere
Gennemgår vi symptomerne ved hjernerystelse, springer det i øjnene, at mange af symptomerne kan være ens. Derfor er en udredning af de forskellige problematikker vig¬tig, for at kunne modtage den bedst mulige behandling. En nakkeproblematik kan f.eks. give problemer, som kan mis¬tolkes som hjernerystelse. Ligeledes udelukker den ene problematik ikke den anden, og kan derved give flere årsager til dine problemer.
Hvor mange rammes af hjernerystelse
Hvert år pådrager mindst 25.000 danskere sig en hjernerystelse. Langt de fleste kommer sig uden behandling efter relativt kort tid. Desværre oplever nogle, at deres gener efter en ulykke trækker ud.
Der findes ingen sammenhæng mellem ulykken/uheldets karakter og varigheden af hjernerystelse eller gra-den af symptomer. Derved kan du have voldsomme symptomer og lang helingstid, selv efter en forholdsvis lille skade. 10-15% af hjernerystelsespatienter har fortsat mén efter et år.
Det er desuden en skrøne, at man skal have været bevidstløs for at have hjernerystelse. Man kan sagtens have hjer¬ne¬rystelse uden at have været bevidstløs.
Kliniske retningslinjer
Dansk Selskab for Fysioterapi, Dansk Selskab for Sportsfysioterapi og Dansk Center for Hjernerystelse udgav i maj 2021 ”Klinisk retningslinje for fysioterapeutisk undersøgelse og behandling efter hjernerystelse”.
Den fysioterapeutiske retningslinje indeholder information om specifikke tests og undersøgelsesmetodikker, effektmåleredskaber og anbefaling til behandling. Retningslinjen er målrettet fysioterapeuter, der behandler patienter med hjernerystelse.
Aut. osteopat Nikolaj Kaufmann har været med i projektgruppen, der har arbejdet med retningslinjen.
- Jeg er meget passioneret om mit fag og går ind for kvalitet i mit arbejde. Jeg har derfor gjort meget for at opsøge andre passionerede behandlere med samme interesse. Dette fik mig i kontakt med en gruppe af dygtige behandlere og et meget professionelt samarbejde blev iværksat. Da der på daværende tidspunkt ikke var en national klinisk retningslinje for hjernerystelse, smøgede vi ærmerne op og tog fat, fortæller Nikolaj Kaufmann.
- Vi er meget stolte af, at vores arbejde førte til en klinisk retningslinje til alle behandlere i Danmark. En sådan retningslinje har ikke tidligere eksisteret på dansk, siger han.
Individuelt
Det er meget individuelt, hvor meget en person med en hjernerystelse kan holde til, ligesom det er meget individuelt, hvilke problemer den enkelte har. Det er en fin balance, der skal accepteres og respekteres ved hjernerystelse. Nyere studier viser, at såvel for meget hvile, som for lidt hvile, og for intens aktivitet, kan forlænge symptomperioden i helingsprocessen. Især forlænget hvile kan føre til udvikling af sekundære gener, som ligner følgevirkninger. Det er derfor vigtigt med god udredning og behandling, så der ikke opstår yderligere problemer.
En af de store udfordringer ved en rystet hjerne er, at skaden er usynlig. Hverken du eller dine omgivelser kan se, at du fejler noget og det kan være meget svært at forholde sig til, når hjernen pludselig ikke kan hvad den plejer. Det er nemmere at forholde sig til et brækket ben, hvor man kender til helingstid og optræning.
- Derfor ser jeg ofte mange kæmpe imod deres egne udfordringer, snarere end at acceptere de nødvendige tiltag, som kan være af afgørende betydning for bedring både umiddelbart og på den lange bane, lyder det fra Nikolaj Kaufmann, der fortsætter:
- Jeg arbejder hos Næstved Rygcenter både med dig, som er nyskadet, såvel som med dig, der har årelange symptomer efter hjernerystelse. Den individuelle tilgang er afgørende for dig og jeg vil gøre mit absolut bedste for at hjælpe dig til en bedre hverdag med de symptomer, du har efter en hjernerystelse, lyder det fra Nikolaj Kaufmann.
