FAKTA: Dannevirke dannede forsvarsværk under krigen i 1864

Mandag finder både tyske og danske arkæologer vej til området Dannevirke for at foretage områdets største udgravning nogensinde.

Området, der bliver kaldt den tidligere port til Danmark, men som nu er en del af Nordtyskland, består af både volde, grave og mure og strækker sig over cirka 30 kilometer, hvor Jylland er smallest.

Det beskrives som Nordens største fæstningsanlæg af Danevirke Museum. Området skal først være blevet benyttet over en årrække på 700 år. Senere har det også spillet en rolle under krigen i 1864.

Bliv klogere på områdets historie her:

* De skriftlige kilder om Dannevirke er få, men volden skal være blevet grundlagt omkring år 500.

* Sammen med moserne i området dannede Dannevirke bolværk mod syd.

* Dannevirke blev brugt og udbygget frem til år 1200. Her blev det moderniseret.

* Først bestod området af simple jordvolde, men blev senere udbygget med en kampestensmur og senere en teglstensfront.

* Efter år 1200 blev Dannevirke opgivet og gik i forfald, inden det i 1800-tallet blev genopdaget.

* Man tog Dannevirke i brug igen som et forsvarsværk under den 1. Slesvigske Krig i 1848. Det samme var tilfældet under krigen i 1864, hvorefter det i stedet blev en del af Tyskland

* I 1950 fredede man området, og i 2018 blev det anerkendt som Unesco-verdensarv.

Kilder: Danmarkshistorien.dk og Danevirke Museum.

/ritzau/

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...