Kiggede på biler mens egen bil gik i brand

Politi og brandvæsen modtog fredag aften kl. 23.14 en alarm fra en mand, hvis bil var gået i brand på Tåstruphøj i Holbæk.

Tre slukningskøretøjer samt en politipatrulje kom til stedet og brandvæsenet gik i gang med at slukke branden.

- En ældre herre havde parkeret sin bil på Tåstruphøj og var derefter rundt og se på brugte biler. Da han kom tilbage til sin bil, brændte den og han slog alarm, fortæller indsatsleder Nicklas Kristensen.

Det lykkedes brandfolkene at slukke branden, men bilen var meget medtaget. Blandt andet var sæderne brændt, fortæller Nicklas Kristensen.

Hvorfor bilen brændte, vides endnu ikke.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...