Af Helene Brochmann, medlem af kommunalbestyrelsen i Gentofte for SF
Gentofte Kommune har siden 2018 haft en arkitekturpolitik. Den er blevet til efter et grundigt forarbejde i et af de såkaldte opgaveudvalg, hvor borgere og politikere, inspireret og bistået af fagfolk, har formuleret principper og visioner for bevarelse og udvikling af de store arkitektoniske værdier, kommunen rummer.
Det hedder f.eks. i arkitekturpolitikken: Ved om- og nybyggeri skal helheden i området respekteres. Det handler om størrelse, materiale- og farvevalg, placering på grunden, indpasning i landskabet, autenticitet mv. Der skal være plads til individuelle ønsker og nye udtryksformer, men det skal ske med arkitektonisk kvalitet og dermed også med forståelse for stedets ånd. Det kan ikke udtrykkes bedre.
Det er banalt at konstatere, men hvis en vedtagen politik skal give mening, skal den jo være retningsgivende for de beslutninger, der træffes på dens område. Den skal hjælpe os med at træffe de rigtige valg og undgå de forkerte. Jeg må bare konstatere, at det ikke er sådan, det fungerer i praksis.
På sit møde 2. maj 2022 vedtog det konservative flertal i Byplanudvalget at godkende en ny lokalplan for Jensløvsvej 14, hvor der gives mulighed for at bygge tre rækkehuse i tre etager med flade tage og tagterrasser. De omgivende huse er ellers femetages lejlighedsbyggeri med skrå tage.
De kommende beboere skal således leve med massive indbliksgener på deres tagterrasser, og den ene af dem kommer endda til at ligge lige op ad nordsiden af en ca. 10 meter høj gavl fra nabohuset. Det er synd for de kommende beboere, men det er sandelig også synd for nabolaget, der skal belemres med et nybyggeri, der bare overhovedet ikke ”respekterer helheden i området” eller er udtryk for ”forståelse for stedets ånd”.
Hvad er ideen med en arkitekturpolitik, når vi ikke lader den styre de konkrete beslutninger? SF og Enhedslisten stemte selvfølgelig imod den nye lokalplan.