Normalt er Annika Aakjær mest kendt som sanger og sangskriver, men nu får hun også sin spillefilms-debut. Nemlig i hovedrolen som Esther i “Esthers orkester”, der fra torsdag kan ses i Albertslundbiograferne.
Her følger vi Thomas, spillet af Johannes Lilleøre, for hvem livet altid har været noget der skulle afværges. Hans kone Esther har dirigeret familiens orkester, men da hverdagen bliver vendt på hovedet, tvinges den distræte Thomas til at overtage dirigentstokken.
Som familiefar og mand må Thomas nu holde fatningen, hente sine døtre og manøvrere rundt i, hvad der for alle andre bare er en helt almindelig, travl hverdag.
I filmen ses også Ulf Pilgaard som Esthers far, Stina Ekblad som Esthers mor og Peter Gantzler som tegneserieredaktør.
fdue