På en fredag aften, når Morten Ulrich skal hygge sig sammen med sin kæreste og sin to-årige datter, kan han pludselig finde på at drøne ud af døren i huset i Hjortekær.

Hvem fyrer med brændeovne? Og hvor skal suget på huset rykkes til, så familien ikke skal generes af røgen?

Morten Ulrich har astma, så han lugter røgen først. Den forårsager kraftig hoste og kan vække ham om natten, fortæller han.

“Det er skræmmende, at når man går en tur i området, skal man ikke være ude mere end et minut, så lugter man kraftigt af røg, når man kommer ind igen,” siger han og fortsætter:

“Det, der frustrerer os mest, er, at vi har en velfungerende ventilation, som vi aktivt skal slukke, hvis vi ikke vil have røg ind i huset. Vi har allerede de dyrest tænkelige filtre, som indeholder alt, hvad de skal. Men det kan ikke tage det hele. Især ikke hvis nogle tæt på fyrer op,” siger han.

Hvad der er særligt hjerteskærende er, når Gitte Elgaard Clausen tjekker til parrets datter.

“Nogle gange lugter det af brand inde hos hende, og det gør ondt på mig. Vi har en mistanke om, at hun er ved at udvikle astma. Vi håber, at filtrene tager partiklerne, men vi kan lugte det, så noget kommer igennem,” siger hun.

“Vi venter også en ny, og når hun skal sove i haven, så skal hun ligge i det. Ingen kan da argumentere imod, at det er en dårlig idé at gøre noget ved dét,” siger hun.

Kræftfremkaldende

Den uafhængige miljøorganisation har undersøgt, om man skal være bekymret, hvis man sommetider kan lugte naboen brænderøg i sit eget hjem. Det skal man, siger ingeniør og seniorrådgiver med speciale i luftkvalitet, Kåre Press-Kristensen.

“Vores screening har vist, at i nye huse med mekanisk ventilation kan der opstå meget høje koncentrationer af kræftfremkaldende, sundhedsskadelig røg fra naboernes brændeovne,” siger han til Ritzau, efter rådet undersøgte indeklimaet i en udvalgt villa i København.

Til Det Grønne Område siger professor i folkesundhed, Torben Sigsgaard, at brændeovne fører til en stor del af de årlige helbredsmæssige effekter ved luftforening. Det fører til dødsfald og sygdomme som astma, kronisk bronkitis, hjerte-kar-sygdomme og KOL.

“Hvis man har et astmabarn, eller hvis man selv har KOL, så kan sygdommem forværres ved kortvarig udsættelse for røg fra brændeovne. Længerevarende udsættelse vil føre til flere sygedage. Studier fra Canada viser, at indlæggelser for mellemørebetændelse stiger efter dage med meget brændeovnsrøg i udeluften,” siger Torben Sigsgaard og fortsætter:

“Hvis man har astma eller KOL, kan man lukke for ventilationen. Men min holdning er, at man gerne skulle kunne bruge sin ventilation uden at blive mere syg af det. Om man ligefrem kan udvikle astma pga. brænderøg, har vi ikke studier, der kan underbygge. Men vi ved dog, at dette ses i forhold til luftforurening generelt,” siger han.

Forbud på Frederiksberg

Professoren påpeger, at Frederiksberg Kommune har reguleret brugen af brændeovne.

“I Frederiksberg Kommune må der ikke fyres med for lav ilttilførsel over natten. Det vil sige, at lufttilførselen på intet tidspunkt af døgnet må skrues ned for at have gløder til senere brug, da dette soder og forurener og i værste fald kan føre til eksplosion og skorstensbrand,” oplyser kommunens kommunikationsafdeling.

“Hvis Lyngby-Taarbæk Kommune gerne vil være en grøn kommune, og man har denne mulighed, hvorfor gør man det så ikke,” spørger Morten Ulrich.

Det Grønne Område spørger formand for Teknik- og Miljøudvalget, Richard Sandbæk, om man skal følge Frederiksbergs eksempel.

“Jeg forstår godt, at nogle bliver generet af andres brændeovne, og derfor vil vi også kigge på hele problemstillingen til efteråret. Vi vil også kigge på, hvad andre kommuner gør, for lige nu er det ikke mere end 12 kommuner, der ligesom Frederiksberg har et forbud mod at brænde over natten,” siger han.

Nyt lovforslag

Fra Christiansborg er der dog et nyt lovforslag på vej: Udskift eller nedlæg visse fyringsanlæg i visse geografiske områder. Det gælder for brændeovne og pejse installeret før 1. juni 2008 i områder med fjernvarme eller naturgas.

I Lyngby-Taarbæk Kommune vil der være tale om “et fåtal”, der vil blive berørt af lovændringen, vurderer forvaltningen.

Lovforslagets formål er at forbedre luftkvaliteten og begrænse partikelforureningen fra fyringsanlæg, der er den største danske kilde til partikelforurening, lyder det blandt andet.

Forslaget er i høring og forventes at træde i kraft 1. juli 2022, oplyser Richard Sandbæk og fortæller, at udvalget vil kigge nærmere på lovforslaget, når det er endeligt vedtaget.

“Til efteråret får vi en god drøftelse af, hvordan det skal implementeres, hvem det går ud over, hvor meget det kommer til at koste den enkelte husstand, hvilken betydning det har for den enkeltes frihed, og hvad det betyder i forhold til de stigende energipriser, for det skal vi også tage hensyn til. Der skal være plads til alle,” siger han.

Få det fikset

Morten Ulrich har tidligere skrevet til borgmester Sofia Osmani (K) med en opfordring til at begrænse udledningen af brænderøg så meget som muligt med henvisning til brændeovnsbekendtgørelsen og miljøbeskyttelsesloven. Han modtog dog aldrig et svar.

“Kommunens magt til at begrænse brugen af brændeovne virker ikke, hvis man ikke bruger den,” siger han.

Morten Ulrich har dog også påpeget over for folk i lokalområdet.

“Jeg har sagt til flere mennesker, at de bør det få fikset. Fælles er, at de gerne vil løse problemet, men de gør det ikke. De siger altid, at de aldrig har hørt det før. Men når jeg taler med andre, så oplever de det også,” siger han og fortsætter:

“Vi overvejer også at klage til kommunen, men jeg har ikke lyst til at klage over vores naboer, for så mister vi også dialogen,” siger han.