HALSNÆS: “Aldrig mere en 9. april”.
Det klassiske udtryk med henvisning til den nazi-tyske besættelse af Danmark for i dag 82 år siden blev vist nok første gang fremsat af den senere socialdemokratiske statsminister Hans Hedtoft i efterkrigsårene op til Danmarks tilslutning til NATO.
I 2015 kunne man se tidligere statsminister og NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen citeret i Berlingske for at konstatere at “I dag kan vi roligt sige aldrig mere en 9. april!”
Men den 9. april 2022 ser verden pludselig anderledes ud. Den russiske invasion og krigsførelse i Ukraine har forandret vores verdensbillede. Og landets kommuner har fået til opgave at danne sig overblik over beskyttelses- og sikringsrum. Noget man ikke har beskæftiget sig med de seneste 15-20 år eller længere
6000 pladser
I en opgørelse fra 2005 hedder det, at der i nuværende Halsnæs Kommune er beskyttelsespladser til 12.500 borgere, hvilket i dag svarer til lidt under 40 procent.
Men i kommunen erkender man at man i dag ikke vil nå op på samme antal, da mange sikringsrum efterfølgende er blevet nedlagt, mens andre ikke er vedligeholdt, så de kan anvendes hvis krigen kom den dag i morgen.
- I hele Danmark er der nedlagt sikringsrum, og det er også tilfældet i Halsnæs, hvor også to betonbunkere er nedlagt, men jeg vil tro at vi når vi er færdige med optællingen kommer op omkring 10.000 pladser. Lige nu er vi på knap 6000 pladser, der sker noget hele tiden, siger Henrik Greve Jørgensen, brand og risikokoordinator i Halsnæs Kommune.
Han er i spidsen for noget af et detektivarbejde med at registrere mulige beskyttelsesrum på skole, plejecentre, butikscentre m.v. Man gennemgår kommunale registre, BBR-registre, udtræk fra tinglysningen og fortsætter med at lede efter oplysninger fra gamle byggesager og andet.
- Det er så længe siden der har været interesse for området, og derfor er rigtig meget viden gået tabt, konstaterer Henrik Greve Jørgensen.
Tre betonbunkere
En som stadig ligger inde med viden, er tidligere beredskabschef Torben Hessner. Det var ham som omkring 2003 stod for at optælle beskyttelsespladser og lavede en samlet plan med tegninger over alle rum, nødudgange m.v. Det arbejde som førte til tallet 12.500 beskyttelsespladser i opgørelsen fra 2005, som Halsnæs Kommune har henvist til.
Torben Hessner konstaterer også i dag at ,mange er forsvundet siden og nævner opbygning på den tidligere byskole, det nuværende rådhus, at Kregme Skole - hvor der også var klar til et nødhospital i kælderen - er lukket og at Enghaveskolen er ved at forsvinde.
I dag er tre af dengang fem udendørs betonbunkere tilbage i Frederiksværk. I Vognmandsgade ved siden af Brandværnsmuseet, på Strandvejen og i skovområdet ved Skovbakkevej.
Det sidste viste Torben Hessner om repræsentanter for kommunen frem for avisen torsdag i denne uge. I beskyttelsesrummet er der beregnet plads til 50 personer. Bunkeren er som de andre opført i perioden 1944-47, den blev sat i stand i 2004, men nu er alt med Torben Hessners ord splittet ad.
- Bunkeren burde sættes i stand, så den kan anvendes, og det kunne være en idé at overdrage den til en forening eller spejdergruppe, som kunne bruge den, indrette bålplads og sætte telte op på betingelse af at de ville holde den ved lige fremover, siger Torben Hessner.
Siden han registrerede daværende Frederiksværk Kommunes sikringsrum er en betonbunker bag kirken og en anden i Skovbakkekvarteret nedlagt.
