To mikrofoner og en stak vinyler. Det er ingredienserne, når der i aften, fredag 29. april er musikalsk talkshow med Carsten Holm og Flemming Møldrup på Stars.
Det sker klokken 20, Algade 84, Vordingborg, hvor de to gennem personlige anekdoter fortæller om deres mange møder med musikken. De sætter deres egne plader på - nye, ældre, danske og udenlandske - og hører også publikum om deres forhold til musikkens verden.
Carsten Holm er radioværten på P4 og P6 BEAT. Flemming Møldrup er livsstilseksperten, der elsker musik. Billetter, som koster 150 kroner, købes på www.stars.dk.
