Legendernes efterfølgere

I indgangen til Frederikssund Hallen står en buste af Christian Christensen – også bedre kendt som Gentleman Chris, som i efterkrigstiden var en af Danmarks bedste og mest populære boksere.

Af samme årsag kan man kun sige at det var velvalgt, at placere årets sjællandske mesterskaber i boksning hos den lokale klub, AK Falken.

- Stiftet i 1926 er det en af de helt store traditionsklubber i dansk boksning med Gentleman Chris og John Mortensen, som de mest kendte navne, siger eventkoordinator i Dansk Amatør Bokse Union, Lars Kristensen om valget af Frederikssund som værtsklub.

Mens busten af Gentleman Chris pryder forhallen, så blev John Mortensen hædret med et æresmedlemskab af AK Falken fredag aften på førstedagen af SM i boksning, der både var for elite og begyndere.

John Mortensen er tidligere dansk mester i mellemvægt, og nåede at bokse 17 professionelle kampe hos Stald Palle. I dag driver han et motionsstudie i Frederikssund.

- Falken har gjort et stort og flot stykke arbejde med få arrangeret mesterskabet. Der har været 1500 tilskuere hen over de tre dage, fortsatte Lars Kristensen.

På forhånd var 157 boksere tilmeldt, men med corona og influenza i omløb blev et større antal kampe ikke til noget. I alt blev der bokset 54 kampe over de tre dage, som stævnet varede.

Den arrangerende klub havde selv fire boksere i aktion – alle i ungdomsrækkerne. Her hentede Hasan Halil guld i dunvægt i U15-rækkerne, mens der var sølv til Amirsam Ranjavar, Zakaria Ahmad og Sonhan Yyhan.

- Vi er inde i en god gænge. Vi har ti kampboksere i øjeblikket og yderligere ti på vej, siger formand for AK Falken, Henrik Poulsen.

Herlev blev kåret som bedste klub ved SM, mens Zaidoon Farhan fra CIK blev kåret som bedste bokser.

Foto: René Larsen
Foto: René Larsen
Foto: René Larsen

Andreas Luy Ken Jensen, Herlev – Sejer Bøllehuus, Kvik Ballerup 5-0

Alborz Sabet, Herlev – Zaidoon Farhan, CIK 3-2

Antanas Kaminskas, Rødovre, Jesper Sørensen, Haslev, 5-0

Michelle Eriksen, CIK – Luna Andrup, Kvik Ballerup 5-0

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...