Det har længe været sådan, at når det regner rigtig meget og kloakkerne bliver fyldte, sker der overløb til blandt andet fæstningskanalen via U11 som leder vandet til Utterslev Mose.
Det er værd at bemærke, at dette overløb er regnvand som er blandet med spildevand, der sendes i mosen gennemsnitligt 2,5 gang om året. Det er lig med, at der i dag udledes cirka 15.700 m3 spildevand om året. Det vil Novafos gøre noget ved.
Når det nye underjordiske bassin eventuelt er etableret, vil tallet kunne komme ned på 8.300m3 om året hvilket svarer til at der udledes spildevand 1,6 gange årligt.
Første del af denne proces er at der skal laves en miljøvurdering og dette blev Klima- og Miljøudvalget orienteret om ved udvalgsmødet den 4. april.
- Det er noget som vi har arbejdet på rigtig længe. Det er jo fortiden synder som vi forsøger at rette op på, siger Tom Vang Knudsen (A) formand for Klima - og Miljøudvalget i Gladsaxe Kommune.
Korridor
I forbindelse med anlæg af spildevandsbassinet reetablerer Novafos en paddesø i spredningskorridoren, som i flere år ikke har været funktionel - formentlig fordi der har været hul i membranen, som udgør bunden af søen.
Det nye spildevandsbassin skal delvist etableres i en korridor for den spidssnudet frø, der er strengt beskyttet og som lever i området. Korridoren findes mellem Gyngemosehallen og Mørkhøj Parkalle. Formålet med korridoren er at sikre, at frøerne frit kan vandre mellem Gyngemosen og deres yngleområde i to søer i boligområdet Gyngemose Park.
Før spildevandsbassinet bliver anlagt vil Novafos derfor reetablere søen. Det er planen at anlægge søen i 2022, sådan at den bliver et funktionelt ynglested for padderne før anlægget af spildevandsbassinet. Under anlægsarbejdet vil Novafos sikre, at frøerne kan passere byggepladsen.
- Miljøvurderingen skal afklare hvordan man sikrer padderne under byggeprocessen. Derfor vides det ikke endnu præcis hvilken løsning vi vil bruge, siger Jane Madsen, spildevandschef i Novafos.
Ved sådan nogle projekter sætter man typisk paddehegn op, så de bliver ledt forbi byggepladsen, oplyser hun.
På grund af projektets karakter skal der gennemføres en miljøvurderingsproces. Denne proces starter med en afgræsning af de forventede miljøpåvirkninger.
En miljøvurdering giver ikke i sig selv svaret på om planen, programmet eller projektet skal gennemføres. Men den sikrer, at der gennemføres en grundig analyse af de forskellige miljøpåvirkninger, og den giver et overblik over konsekvenserne af forskellige alternative mulige løsninger, oplyser Miljøministeriet på sin hjemmeside.
Matriklen hvor paddesøen reetableres, er ejet af Børne- og Kulturforvaltningen i Gladsaxe Kommune.
God økologisk stand
Fæstningskanalen, som ligger i Københavns Kommune, skal ifølge statens vandområdeplan opnå god økologisk tilstand senest med udgangen af 2027. Et af virkemidlerne til at opnå dette er, at spildevandsudledningen reduceres både fra Gladsaxe og Københavns kommune.
Den langsigtede løsning for at honorere krav i vandområdeplanen er, at der i Gladsaxe sker separering af alt regnvand fra fællessystemet, så der undgås overløb med spildevand. Denne separering kan imidlertid ikke nås inden 2027.
Der arbejdes derfor på at finde kortsigtede løsninger, der kan honorere kravet i vandområdeplanen. De kortsigtede indsatsområder er: Regnvand og spildevand vil ikke længere blive blandet i området omkring den gamle tv-by. Regnvandet forventes at blive ledt til Fæstningskanalen. Den omtalte udvidelse af bassinkapaciteten på Gyngemoseværket.
Der er flere tiltag på vej som kommer til at afhjælpe overløbet til Utterslev Mose, fortæller Klima- og Miljøudvalgsformanden. Udover bassinudvidelsen skal Svanemøllen Skybrudstunnel også kunne afhjælpe de store vandmasser ved skybrud.
Den store skybrudstunnel skal aflaste store dele af København, Gentofte og Gladsaxe og skal efter planen være færdig i 2030.
- Svanemølletunnelen skal kunne aflaste meget. Altså man skal aldrig sige at der ikke sker overløb igen, men det bør blive minimalt, siger Tom Vang Knudsen.
