Gladsaxe Kommune har sat og vil sætte gang i en hel del, på kommunens folkeskoler – både pædagogisk og bygningsmæssigt. Målet er – i henhold til ”Fremtidens Skole”, der blev skudt i gang i 2016 – blandt andet at skabe såkaldte fleksible læringsmiljøer for børnene.
Med Budgetaftalen 2022-2025 blev det vedtaget, at Børne- og Undervisningsudvalget skulle udarbejde en langsigtet plan for opgradering af læringsmiljøer på skolerne indenfor de eksisterende bevillinger og faste puljer.
I Strategi for indretning af Fremtidens læringsmiljøer på Gladsaxe Kommunes skoler i perioden 2022-2036, kan man blandt andet læse at ”fordelen ved baseområdemodellen er, at en hel årgang kan samles i eget område og har værkstedsfaciliteter tæt på. Det understøtter samtidig en høj grad af samarbejde mellem medarbejderne på tværs af en årgang”. I baseområderne ”ombygges klasselokaler, gange med videre til baseområder for en årgang med blandt andet værksteds-, samlings- og fordybelsesmulighed inde i basen”.
Børne- og Undervisningsudvalget udsatte 7. april en beslutning om at vedtage strategien. Formanden for udvalget, Serdal Benli (F), fortæller til Gladsaxe Bladet, at man på mødet grundlæggende var enige, men at udvalget havde brug for yderlige tid til at sætte sig ind i sagen.
- Og så forslog jeg at sagen kom på, på næste møde, tilføjer han.
Base- og fællesområder
En vedtagelse af strategien kan betyde, at anlægsmidler til skolerne fordeles efter et scenarie, hvor Mørkhøj Skole skal ombygges og renoveres med fokus på de såkaldte baseområder. Hvor der etableres baseområder og nye udearealer på Søborg Skole, og der etableres baseområder til mellemtrinnet og udskolingen på Stengård Skole.
På de øvrige skoler var det foreslået at fremtidens læringsmiljø indrettes med nyt inventar i klasserum og fælleslokaler, døråbninger imellem klasser og fra klasse- og faglokaler til det fri. Desuden skal udeværksteder etableres eller udearealer opgraderes med plads til leg og læring på flere skoler.
I strategien kan man blandt andet læse, at man på Bagsværd Skole er i gang med at indrette læringsmiljøer i de store gangarealer. At Buddinge Skole har indrettet et baseområde i et praksisforsøg for udskolingen, hvor fire klasselokaler og et fællesområde er ombygget til et stationært baseområde for en årgang på skolen. At Enghavegård Skole indretter fællesområder, der skal skabe rammer for samarbejdede på tværs af klasserne.
At der i 2022 laves huller imellem væggene mellem klasselokalerne på mellemtrinnet på Stengård Skole, for at give skolen bedre muligheder for at samarbejde på tværs af årgangene. Samt at ”det er besluttet, at der skal opføres en ny skole i Bagsværd som erstatning til Skovbrynet Skole. Derfor vurderes det ikke relevant at foretage større investeringer i nye læringsmiljøer på skolen”.
Hvad med inklusionselever?
Spørgsmålet er så, hvordan de nye planer - der potentielt vedtages på et senere tidspunkt - spiller sammen med behovene for kommunens mange inklusionselever og lydniveauet for eleverne generelt – ikke mindst i forhold til baseområder med fælleslokaler og ombyggede gange.
Også i lyset af at nye undersøgelser viser at mange børn med særlige behov allerede som det er nu ikke har lyst til at komme i skole. At næsten halvdelen af danske børn med autisme havde ufrivilligt skolefravær – 18 procent i over et år - ifølge en inklusionsundersøgelse fra sidste år, lavet af Landsforening Autisme. At borgerrådgiveren, i sin årsberetning for 2019, pointerede at han havde været inde over flere sager, hvor børn ikke havde været i skole i længere tid. Mens den nationale trivselsundersøgelse viser, at et pænt stort flertal af eleverne i Gladsaxe synes godt om undervisningslokalerne på deres skole - især blandt indskolingseleverne.
Formanden for Gladsaxe Lærerforening, Thomas Agerskov, mener ikke at man hverken skal indrette skolen som i de forgangne 100 år, eller smide alt op i luften og omdanne bygningerne til en åben markedsplads, hvor alt flyder sammen.
- Parterne omkring folkeskolen i Gladsaxe, har anbefalet politikerne, at ”læringsmiljøet skal indrettes, så det understøtter klassen og det forpligtende fællesskab, som klassen er. Samtidig gives der plads til at arbejde individuelt samt i større og mindre grupper”. Den anbefaling støtter vi fortsat op om, og jeg forventer, at den danner udgangspunkt for de kommende skolebyggerier, tilføjer han.
Grundlag for mistrivsel
Formanden for Landsforeningen Autisme, Kathe Bjerggaard Johansen, fortæller til Gladsaxe Bladet, at hun mener at det vil være svært at skabe ro i et så omskifteligt miljø, af både fysiske elementer og mange forskellige personer at forholde sig til.
- I et så innovativt og fremtidssikret miljø som foreslås, vil man med stor sandsynlighed have problemer med at inkludere elever med autisme, mener Kathe Bjerggaard Johansen.
- Den fysiske fleksibilitet i klasserummene vil medføre at man aldrig kan forudsige hvordan miljøet er, og det vil også skulle tilpasses til de andre elever, endda hele årgange. Det virker på mig som én lang emneuge, hvilket for størsteparten af elever er rigtig godt, men for de 2-3 procent med autisme er et stressende miljø som giver grundlag for mistrivsel. Jeg tænker derfor at de nye planer for ”fremtidens skole” i Gladsaxe ikke tager højde for børn med en autisme-diagnose, tilføjer hun.
Tilbagetrækning og differentieret didaktik
Formanden for Børne- og Undervisningsudvalget, Serdal Benli, fortæller dog at det er meningen at Fremtidens læringsmiljø skal være et godt sted for alle elever - også elever der har behov for støtte og instruktion.
- Derfor er fremtidens læringsmiljø netop indrettet med forskellige muligheder for tilbagetrækning og områder med høj grad af ro, uden eleven behøver at forlade lokalet eller blive sendt uden for døren. Inklusionsopgaven skal løses gennem en differentieret didaktik, struktur og specialfagligt fokus, hvis eleven skal trives og udvikle sig positivt. Det er derfor ikke den fysiske ramme der afgør dette, men tilrettelæggelsen af læringssituationen, tilføjer han.
I en vejledning om rammer og muligheder for fleksibilitet mellem almenundervisningen og specialundervisningen i folkeskolen, lavet af Undervisningsministeriet sidste år, pointerer man at inkluderende undervisning, der er tilrettelagt med en klar struktur og forudsigelighed, der giver alle elever, deltagelsesmuligheder i et bredt fællesskab, kan skabe ro, motivation og opmærksomhed.
Målsætningen om inklusion indebærer, ifølge Undervisningsministeriet, at eleverne er en del af det faglige og sociale fællesskab, at der sker en faglig progression og at elevernes trivsel bevares.