KlausS
Men Forbrugerrådet Tænk er skeptisk.
Ny hæveautomat i Rødvig Havn. Samme sted som Nordea havde sin.
(Foto: Donald Telfer)
Kontanter: I sidste uge fik Rødvig sin hæveautomat tilbage, som Nordea fjernede i foråret 2021, med den begrundelse, at det havde været en af de mindst brugte automater i Danmark, og den har kørt med underskud i en længere periode.
Ifølge Forbrugerrådet Tænk er danske banker begyndt at afhænde deres hæveautomater til andre virksomheder.
Men havnemester Jens Thrane Sørensen fra Rødvig, fortæller, at havnekontoret blev kontaktet af selskabet Euronet, der driver de alternative hæveautomater, og de har nu indgået lejeaftale og opsat en ny hæveautomat.
Euronet driver over 100 hæveautomater i Danmark, og kunder skal være opmærksom på, at der opkræves gebyr for hævetransaktioner, uanset hvilken dansk bank man måtte have, idet der ikke skulle være indgået aftale mellem de danske banker og Euronet.
Økonom Jacob Ruben Hansen i Forbrugerrådet Tænk er bekymret, fordi gebyret kan være op til 50 kr. per transaktion, og anbefaler, at man holder øje med gebyret, sit kontorudtog og i stedet benytter hæveautomater med dankortlogo.
sky
