Af Birte Nygaard, overlæge ved Klinik for Hormon og Stofskiftesygdomme, Afdeling for Medicinske Sygdomme på Herlev Gentofte Hospital
I Danmark er ca. 150.000 personer i behandling for nedsat stofskifte og ca. 22.500 for højt stofskifte. Sygdommen i skjoldbruskkirtlen rammer begge køn, men sygdommen er ca. 6 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd. Både højt og lavt stofskifte kan ses med stigende frekvens med alderen, men kan også ramme yngre – især er perioden i graviditet og efter fødsel en udløsende faktor. Hos langt de fleste kan sygdommen hurtigt stabiliseres med medicin
Stofskiftehormon dannes i skjoldbruskkirtlen og påvirker alle kroppens organer. Den fungerer som vores indre fyr/brændeovn – er stofskiftet for højt, arbejder fyret for meget. Er det for lavt, går fyret i stå.
Termostaten til fyret sidder i hypofysen, og når det hele fungerer, som det skal, kan termostaten (hypofysen) styre fyret minutiøst ved hjælp af det hormon, der hedder TSH (Thyroideastimulerende hormon).
Symptomer på højt og lavt stofskifte er almene symptomer, som nemt kan forveksles med andre sygdomme/tilstande. Højt stofskifte kan ligne stress eller overgangsalder, og lavt stofskifte kan forveksles med alderdom, manglende søvn (f.eks. hos småbørnsmødre) eller psykisk sygdom.
Det er derfor vigtigt at undersøge stofskiftet, hvis man har symptomer.
På den anden side kan man godt have generelle symptomer, som man hjemme ved computeren kan tolke som enten for højt eller lavt stofskifte, men hvor blodprøven afkræfter det.
I de tilfælde er det vigtigt at snakke med sin læge om, hvad der så kan være forklaringen.
Hvordan bliver diagnosen stillet?
Diagnosen stilles ved en blodprøve, som måler hypofysehormonet TSH. Det fungerer som en meget sensitiv termostat. Hypofysen får signaler fra hele kroppen, både fra blodbane, hjerne og muskler.
Hvis der opstår en lille skævhed i hormonbalancen, vil hypofysen hurtigt øge hypofysehormonet og dermed stimulere skjoldbruskkirtlen til øget hormonproduktion. Er stofskiftet for højt vil første tegn være et fald i TSH.
Er blodprøven normal, er stofskiftet også normalt og kan derfor ikke forklare eventuelle symptomer.
Er blodprøven skæv, kan der være behov for at få taget supplerende kontrolprøver, som kan vurdere graden af påvirkningen og årsagen (om der evt. er antistoffer som tegn på autoimmun sygdom) og derefter opstarte behandlingen.
Hvad kan man selv gøre ved det?
Vi ved, at rygning kan påvirke stofskiftet, især hvis det er for højt på grund af en autoimmunsygdom, så vi anbefaler klart, at man kvitter cigaretterne.
Derudover er der ikke noget, man selv kan gøre – stofskiftesygdom er IKKE (som f.eks. type 2-diabetes) en livsstilssygdom. At leve sundt er dog altid en god idé for at hjælpe kroppen på ret køl igen.
Er stofskiftesygdom farlig?
Langvarig svær stofskiftesygdom kan give varige mén. Især kan ubehandlet højt stofskifte give problemer med hjerteflimren, knogleskørhed og demens.
Er der tale om den autoimmune sygdom (Graves’ eller Basedow) kan det give udstående øjne og synsproblemer. Det er derfor vigtigt, at sygdommen bliver diagnosticeret.
I Danmark er der generelt stor fokus på stofskiftesygdomme hos de praktiserende læger, og tilstande bliver derfor, i de fleste tilfælde, fanget i et fredeligt stadie, som kan behandles.
Hvordan kan det behandles?
Højt stofskifte bliver behandlet med medicin – ofte i en periode på 1-2 år og andre gange livslangt. Det afhænger af, hvad årsagen er til det høje stofskifte. I nogle tilfælde kan man give behandling med radioaktivt jod eller operation.
Lavt stofskifte behandles med medicin, og mens nogle kan slippe for behandlingen over tid, er det hos andre livslangt.
Hvis du vil vide mere, så gå ind www. sundhed.dk og søg på patienthåndbogen om højt og lavt stofskifte.
Symptomer på højt stofskifte (symptomerne varierer fra person til person, og afhænger af hvor udtalt sygdommen er)
• Hjertebanken
• En let rysten på hænderne (tremor)
• Nervøsitet og irritabilitet
• Man taber sig i vægt til trods for, at man har god madlyst
• Man sveder mere/ hedeture
• Man kan ikke tåle varme
• Løs afføring
• Forstyrrelser af menstruationen
• Udstående øjne ses i visse tilfælde
• Forstørret skjoldbruskkirtel (struma)
Symptomer på lavt stofskifte (symptomerne varierer fra person til person, og afhænger af hvor udtalt sygdommen er)
• Tør og kølig hud
• Mindre vægtøgning
• Tørt og flosset hår (ydre dele af øjenbrynene forsvinder)
• Skrøbelige og tynde negle
• Hævelser omkring øjnene
• Langsom hjerterytme
• Langsomme reflekser
• Træghed i bevægelserne
• Forstørret skjoldbruskkirtel (struma)
