Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

Rutsjebanen åbnede den 16. maj 1932 efter inspiration fra en tilsvarende træ-rutsjebane, som blev udstillet på Verdensudstillingen i Wimbledon i 1930.

Ved åbningen var den, med sin længde på 852 meter og højde på 22 meter, Europas største rutsjebane.

Den blev konstrueret af ingeniør Walther Queenland og bygget i samarbejde med tømrermester Valdemar Lebach. Den blev opført på blot 4 måneder af ikke mindre end 40 tømrer.

Den allerførste prøvetur bød på stor dramatik, for man havde ikke lige fået tilrettet tegningerne fra rutsjebanen på Verdensudstillingen i Wimbledon, og banen var derfor blevet for stejl lige efter turens dybeste dal.

Det betød, at vognsættet med de 40 modige tømrer blev afsporet i høj fart. De kom heldigvis ikke alvorligt til skade, men efterfølgende måtte de arbejde ekstra hårdt for at få den tilrettet og klargjort, inden den store åbning tre måneder senere.

Pressedækningen af den dramatiske prøvetur var så massiv, at der var lange køer ved indgangen på åbningsdagen. Den populære rutsjebane måtte køre til langt ud på natten, for at alle de mange begejstrede gæster kunne nå at få en tur.

Den højeste hastighed er 75 km i timen, og det kan indimellem få gæsternes ejendele til at hvirvle rundt i luften. Engang var det mest hatte, som kom på en ekstra flyvetur, men i dag er det oftest mobiltelefoner og bilnøgler, som efter turen må eftersøges under banen.

Rutsjebanen bliver også kaldt ”den gamle dame”, og træværket kræver løbende vedligeholdelse. Faktisk svarer udskiftningen og vedligeholdelsen af træværket til opførelsen af ikke mindre end 10 ekstra rutsjebaner. I 2010 blev togsættene udskiftet, så de blev førerløse, og bremsemanden kører heller ikke længere med på hver tur.

Forlystelsen har heddet Rutschebanen næsten siden starten, men siden 2001 har den korrekte stavemøde været rutsjebane.