Armenien og Aserbajdsjan er onsdag blevet enige om at indlede fredsforhandlinger om Nagorno-Karabakh-regionen.
Det oplyser Armeniens premierminister, Nikol Pasjinian. Udtalelsen kommer efter et møde med Aserbajdsjans præsident, Ilham Alijev, i Bruxelles.
Begge lande grænser op til den omstridte region.
Regeringslederne er også blevet enige om, at der inden slutningen af april skal nedsættes en bilateral kommission til at fastsætte grænsen mellem de to lande.
Konflikten mellem de to lande om Nagorno-Karabakh-regionen har varet i flere årtier.
Regionen ligger i Aserbajdsjan, men er hovedsageligt bosat af armeniere.
Regionen løsrev sig med en erklæring i 1991. Det udløste en krig i begyndelsen af 1990'erne.
De seneste stridigheder begyndte 27. september 2020.
Armenien og Aserbajdsjan indgik i de følgende uger flere våbenhviler. De blev dog alle brudt.
Men med Rusland som mægler blev en våbenhvile til sidst aftalt.
Den indebar også, at Rusland i mindst fem år vil levere fredsbevarende styrker til regionen. Også Tyrkiet bidrager til den fredsbevarende indsats.
Aftalen blev fejret som en sejr i Aserbajdsjan, mens den udløste uroligheder i Armenien.
Dengang sagde Nikol Pasjinian, at det var med et tungt hjerte, at han havde sat sin underskrift på aftalen.
Ifølge aftalen beholdt Aserbajdsjan de områder, som landets styrker havde erobret i konflikten. Deriblandt den bjergrige enklaves næststørste by, Shusha.
Ved mødet i Bruxelles onsdag deltog også Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd.
/ritzau/Reuters