Skadet mand troppede op på sygehus - så slog de alarm

En yngre mand ankom mandag aften selv til Køge Sygehus med skader efter vold, og det fik kort efter, klokken 22.14, personalet til at sende bud efter politiet. 

Manden var ankommet til sygehuset med hjælp fra andre, der havde kørt ham dertil. Det fortæller vagtchef Henrik Olesen fra Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Han ville ikke udtale sig om, hvilke skader der er tale om. 

Men Ekstra Bladet har spurgt, om der var brugt våben i forbindelse med volden, og til det svarer politiet, at der er tale om kvalificeret vold, som dækker over vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, mishandling eller vold med brug af våben eller andre farlige genstande.

Flere politibiler blev sendt til Køge Sygehus natten til tirsdag.
Flere politibiler blev sendt til Køge Sygehus natten til tirsdag. Foto: Presse-fotos.dk

Da Ekstra Bladet talte med politiet klokken et natten til tirsdag, var den yngre mand udskrevet igen. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...