48 borgere var ofre for en 32-årig mands svindelnummer, da han optrådte som falsk bankbud.
Det har Retten i Aarhus fredag afgjort i en dom, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Desuden forsøgte han at bedrage yderligere 150 ældre borgere via opkald på telefon.
Straffen er blevet fastsat til ubetinget fængsel i et år og seks måneder.
Det falske bankbud troppede op hos de mange mennesker og skaffede sig deres koder og kort og foretog derefter uberettigede hævninger.
RITZAU