(Historien er skrevet og udgivet af Seniormonitor og videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Seniormonitor.)
Regeringen vil med sit forslag til finanslov stramme kriterierne for at kunne få seniorpension. De strammere kriterier vil i givet fald især ramme nedslidte ufaglærte og faglærte som for eksempel social- og sundhedsassistenter. Det viser tal fra Danmarks Statistik, skriver Seniormonitor.
Firkløverregeringen vil gøre det sværere for seniorer at opnå adgang til seniorpension fra og med 2028. Som det er nu, skal man for at kunne få seniorpension ikke kunne klare at arbejde mere end 15 timer om ugen i sit nuværende eller seneste job.
Ikke nedslidt nok
Står det til regeringen skal kravet for seniorpension fremover være, at man ikke kan klare mere end 15 timer om ugen i et hvilket som helst job. Det vil betyde, at nogle ikke længere kan komme på seniorpension, fastslår Rasmus Landersø, der er forskningschef i Rockwool Fonden.
- Med regeringens forslag til finanslov bliver sikkerhedsnettet for nedslidte mere hullet. Der vil være mennesker, som med den nuværende lovgivning kan få seniorpension, men ikke ville kunne få det i fremtiden. Det vil være dem, der ikke er nedslidte nok, siger Rasmus Landersø til Seniormonitor.
For at få en idé om, hvem der ifølge regeringen ikke længere skal kunne få seniorpension fra og med 2028, er det naturligt at kigge på gruppen af nuværende modtagere af seniorpension.
Den udgjorde 29.975 mennesker i september ifølge tal fra myndighedernes Jobindsats.dk. Der er nogle træk ved gruppen, som træder frem, påpeger Mona Larsen, som er projektchef og leder af Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet, der hører under Vive.
- Når man ser på dem, der modtager seniorpension, er der generelt mange, som er kortuddannede. En stor gruppe er enten ufaglært eller har en erhvervsfaglig uddannelse, forklarer Mona Larsen til Seniormonitor.
Rammer særlig gruppe
Ifølge Danmarks Statistiks tal 2024 har 28 procent af modtagerne af seniorpension kun gennemført folkeskolen. Og 48 procent har en erhvervsfaglig uddannelse som den højeste gennemførte uddannelse. Kun to procent af modtagerne af seniorpension har en lang videregående uddannelse.
Et svar afgivet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg i december 2024 viser, hvilke a-kasser en stor del af modtagerne af seniorpension tidligere har været medlemmer af. 23 procent har været medlem af 3F's a-kasse, og 14 procent har været medlem af FOA's a-kasse.
- Seniorpensions-modtagerne minder som gruppe ret meget om dem, som vi generelt ser trække sig fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Altså forholdsvis mange kortuddannede, som har haft fysisk eller psykisk belastende arbejde, siger Mona Larsen.
Regeringen regner i sit forslag til finanslov med, at en mindsket adgang til seniorpension vil kunne spare statskassen for 200 millioner kroner i 2028, 500 millioner kroner i 2029 og 800 millioner kroner i 2030.