Hvordan sikrer man, at Holbæk centrum også om ti eller tyve år er et sted, hvor folk har lyst til at handle, mødes og opholde sig?
Det spørgsmål arbejder en arbejdsgruppe med i disse måneder, og nu åbnes døren for byens borgere.
Mandag den 9. november inviterer arbejdsgruppen bag udviklingen af Holbæk bymidte til dialogcafé på Holbæk Bibliotek. Her skal borgere kunne høre om de tanker og projekter, der er på bordet, og samtidig komme med deres egne idéer til byens fremtid.
Nu kan borgerne få indflydelse på fremtidens bymidte
Butikslivet er under forandring, og derfor arbejder en bred gruppe af lokale aktører med idéer til, hvordan Holbæk bymidte fortsat kan være et levende og attraktivt sted.