Pendlergruppe om ekstra tog: - Det her er fremragende

Presset har virket for to hastigt voksende byer. De får flere aftentimer med tog hver halve time.

Viby og Borup har fået et af deres ønsker opfyldt hos DSB. Nu kommer der halvtimesdrift to timere mere hver aften fra 14. december.

Viby og Borup har fået et af deres ønsker opfyldt hos DSB. Nu kommer der halvtimesdrift to timere mere hver aften fra 14. december.

Foto: Lars Kimer

Den 14. december bliver alting meget bedre, hvis du er pendler i Viby og Borup. I hvert fald for nogle.

Den dag kommer den nye køreplan, og et af de to byers allerstørste ønsker er blevet hørt.

Viby og Borup får nemlig to ekstra tog om aftenen. Det betyder helt konkret, at der bliver halvtimesdrift, hvis man skal hjem fra København næsten til klokken 20. Som det er i dag, er der halvtimesdrift indtil 17.56 fra Hovedbanen.

Togene skubbes lidt i den nye køreplan, men det betyder, at der vil afgå tog fra Hovedbanen klokken 53 og 23 helt indtil 19.53.

- Det er fremragende. Viby og Borups pendlere kommer virkelig til at nyde godt af det her. Vi havde håbet på halvtimesdrift en time længere, men har fået to, lyder det fra medlem af pendlergruppen for Viby og Borup, Jesper Breddam.

- Vores to byer vokser, og vi har virkelig brug for flere tog. Jeg synes, DSB har lyttet og nu kan vi strege det ønske fra vores ønskeseddel, siger han.

Vores to byer vokser, og vi har virkelig brug for flere tog. Jeg synes, DSB har lyttet og nu kan vi strege det ønske fra vores ønskeseddel.

Jesper Breddam, medlem af pendergruppen for Viby og Borup

Stadig ønsker

Men selv om et ønske nu kan streges fra ønskesedlen, er der stadig ønsker, som pendlergruppen vil arbejde på.

- Når halvtimesdriften stopper, har vi et hul på næsten halvanden time uden tog. Det er virkelig surt at stå på Hovedbanen og se enden af det tog. Specielt når vi ved, at der i den periode kører et tog fra Hovedbanegården med stop i Roskilde og Ringsted. Det tog ønsker vi kommer til at stoppe i vores to byer, men lige nu glæder vi os over, hvad der har kunnet lykkes, siger Nanna Feld, som er med i pendlergruppen og bor i Viby.

Men på ønskesedlen står også fortsat flere tog om morgenen, specielt "gymnasie-togene" er voldsomt proppede.

- Vi ved, det er svært, men det er bestemt et stort ønske, som vi nu vil arbejdere videre med, lyder det fra Jesper Breddam.

- Få os til lufthavnen

Det sidste ønske på listen er, at et tidligere tog kommer retur.

- Vi havde for år tilbage et tog direkte til lufthavnen. Det kan jeg fornemme er et stort ønske at se igen. Vi har folk fra Viby, som kører hele vejen til Køge Nord for i dag at kunne tage tog mod lufthavne, og de arbejdspladser, der ligger der, siger Nanna Feld.

De 13 kilometer fra Viby til Køge Nord tager 17 minutter i bil.

Før det seneste kommunalvalg holdt pendlerne i Viby og Borup et pendlertræf, hvor der deltog repræsentanter fra DSB, Folketingskandidater og medlemmer og byrådet i både Roskilde og Køge Kommuner.

I 2025 var der 318.000 påstigninger på toget fra Viby og 296.000 fra Borup. I begge byer er antallet af afstigninger noget lavere end antallet af påstigninger.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...