Midt- og Vestsjællands Politi fik mandag klokken 16.30 anmeldt, at en kvinde havde fundet resterne af mindst en ko i et vandløb ved Bøstrupvej ved Høng.
Ifølge regler fastsat af Fødevarestyrelsen og EU skal alt kvæg i Danmark være udstyret med gule øremærker.
Men ifølge politiets døgnrapport var der ingen mærker el andet på koen, der gjorde det muligt at identificere, hvor den kommer fra, eller hvem der har efterladt resterne af den på stedet.
Det er således ikke oplyst, om koen er død i åen, eller der er tale om, at nogen har dumpet slagteaffald på stedet, men eftersom mærkningen var væk, taler sandsynligheden nok mest for det sidste.