En 16-årig dreng blev natten til lørdag anholdt på Hestetorvet i Roskilde efter uorden og fornærmelig tiltale mod politiet. Det fremgår af politiets døgnrapport.
Politiet blev klokken 23.59 kaldt til stedet, hvor en ung mand ifølge anmeldelsen optrådte udadreagerende efter at være blevet bortvist af en dørmand.
Da politiet kom frem til stedet, mødte de en 16-årig dreng, der var tydeligt påvirket.
Ifølge døgnrapporten nægtede den unge at følge politiets anvisninger og råbte skældsord efter betjentene.
"Han nægtede at efterkomme politiets anvisninger, mens han kaldte betjentene for diverse skældsord," fremgår det af døgnrapporten.
Den 16-årige, som er fra Fyn, blev anholdt efter ordensbekendtgørelsen og taget med på stationen for at sove rusen ud. Hans værger blev samtidig kontaktet.