Politiet søger vidner efter uheld ved Fuglebjerg

Politiet beder offentligheden om hjælp.

Politiet beder offentligheden om hjælp.

Foto: Lars Sandager Ramlow

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser vidner til et færdselsuheld på Næstved Landevej ved Fuglebjerg.

Uheldet skete fredag aften den 10. oktober klokken 20.51.

Politiet vil særligt gerne i kontakt med personer, der på tidspunktet kørte ad Næstved Landevej i retning mod Slagelse.

Det gælder blandt andet føreren og eventuelle passagerer i en Fiat Panda, der enten var hvid eller gul, samt en lys, formentlig Nissan.

Ifølge politiet kom en hvid Tesla Model 3 kørende i modsat retning og lå i forbindelse med en overhaling delvist i de to bilers kørebane.

Politiet oplyser ikke nærmere om selve uheldet eller eventuelle tilskadekomne.

Personer, der har kørt eller været passager i de omtalte biler, bliver bedt om at kontakte politiet på telefon 114.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...