Vinicius Junior indtog - som så mange gange før - hovedrollen, da Real Madrid sent lørdag slog Villarreal i La Liga.
Den brasilianske stjerne fejrede sit mål til 2-0 efter godt 70 minutter, men målet blev annulleret, og i stedet blev han udvist efter et VAR-gennemsyn.
Det viste, at Vinicius Junior rev en modstander i håret i opspillet til scoringen, og så måtte han forlade banen før tid med en meget forbløffet attitude.
Med en spiller i undertal kørte Real Madrid den spinkle sejr på 1-0 i hus.
Den 19-årige Yan Diomande scorede sit første mål for Real Madrid efter sommerens storskifte fra RB Leipzig.
Ivorianeren blev spillet fri på kanten af offside og scorede resolut efter en times spil.
Sejren kunne der ikke pilles ved. Uden at imponere var Real bedst, og særligt Kylian Mbappé havde chancer til at score yderligere.
Hjemmesejren bringer Real op på tredjepladsen med 18 point bag FC Barcelona og Atlético Madrid, der efter sejre tidligere lørdag har henholdsvis 24 og 19 point for otte kampe.
RITZAU