Regeringens ambition om at etablere fængselspladser i tilknytning til Udrejsecenter Kærshovedgård ligger ikke lige om hjørnet.

Af et svar fra Justitsministeriet til DR Nyheder fremgår det, at det kan "tage fire-fem år" at være klar med en sådan løsning.

- Der arbejdes derfor også på at etablere midlertidige fængselspladser i tilknytning til Kærshovedgård, som forventes at kunne tages i brug inden for få år, skriver Justitsministeriet.

Tirsdag fremlagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin tale ved Folketingets åbning regeringens plan om at få opført en fængselsafdeling ved Kærshovedgård.

Her skal beboere, der idømmes fængsel for eksempelvis at bryde deres meldepligt, kunne afsone.

- I har i alt for mange år set jeres lokalområde blive skæmmet af tyveri. Narkohandel. Og vanvidskørsel, sagde Mette Frederiksen tirsdag.

Regeringen og Folketinget har de seneste år gennemført flere tiltag, som har skærpet reglerne omkring ophold på Kærshovedgård.

Kærshovedgård er et tidligere fængsel. I en årrække fra 1951 til 2016, da stedet blev udrejsecenter, har den tidligere herregård fungeret som fængsel.

I dag sidder udlændinge, der er blevet udvist af Danmark eller har fået afvist deres asylansøgning, men som nægter at rejse til deres oprindelsesland.

Det kan være, fordi de mener, at de er forfulgte eller i risiko for at blive tortureret. Eller det kan være, fordi oprindelseslandet ikke vil samarbejde med de danske myndigheder om en hjemsendelse.

Beboerne er derfor i en uafklaret venteposition.

Flere partier - som eksempelvis Dansk Folkeparti - har advokeret for at "sætte lås" på Kærshovedgård, så beboerne ikke kan færdes frit i lokalområdet.

Men det er blevet afvist af regeringen, fordi beboerne ikke er i gang med at afsone en straf, og det vil derfor være konventionsstridigt.

Mette Frederiksens melding drejer sig om at etablere en fængselsafdeling - med lås og slå - for de beboere, der rent faktisk dømmes for kriminalitet.

RITZAU