Mand kørte galt med bilen fuld af våben

En 23-årig mand fra Holbæk blev torsdag aften sigtet for flere forhold efter et solouheld på Ringstedvej i Holbæk.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi blev politiet klokken 19.37 sendt til et færdselsuheld, hvor en personbil var kørt i grøften. Bilens fører, en 23-årig mand fra Holbæk, var kortvarigt bevidstløs efter ulykken.

Da patruljen kom frem, vågnede den 23-årige, men optrådte ifølge politiet meget aggressivt. Betjentene fik mistanke om, at han var påvirket af stoffer, og manden blev kørt til sygehuset, hvor han blev undersøgt. Her blev der også udtaget en blodprøve, som skal afklare, om han var påvirket under kørslen.

Ved en efterfølgende ransagning af bilen fandt politiet en køkkenkniv, en foldekniv, en løsskudspistol og en peberspray.

Den 23-årige blev sigtet i sagen, og politiet afventer nu resultatet af blodprøven.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...